web analytics

Der kom en hedebølge forbi….

I går aftes så vi “Public Enemies” med Johnny Depp og jeg må sige at jeg har set de film der var bedre – den var en smuuule lang og det var det samme og det samme hele vejen igennem og man sad egentlig bare og ventede på den sluttede! :-(

Alice i eventyrland” som vi så sidste lørdag var til gengæld lige mig – lige nøjagtig skør nok uden at blive plat, den kan anbefales! ;-)

I dag har jeg fået vasket gulvet på altanen for det var helt sort, en af ulemperne ved at grille meget! Jeg skulle nok have ventet til der var skygge! Puha det var varmt!!

Så resten af dagen skal vist bare bruges under parasollen – i aften griller vi pizza :-)

Sommerhygge….

Der er sommer i Wolfersdorf, over 29 grader, flot blå himmel og det nyder vi fuldt ud!

Der er endelig kommet blad fra Rachael Ray – vi bestilte også vores 1 års abonnement i maj så de har været god tid om det første blad! ;-)

Der er også indkøbt lidt forkælelse til både fusser og pilfingre – det skal vist i brug senere for de trænger ;-)

Verdens dyreste cd og lidt roastbeef….

Nogen har hentet et album ulovligt på nettet! Så i dag dumpede der et brev i postkassen med et krav om at indsætte 850 euro (6352 kr) for ulovlig download af Katie Melua’s nyeste album! Vi plejer ellers nok at købe vores downloads på iTunes men noget er glippet her og jeg tror at han har lært lektien nu ;-)

Nå, men ellers har der været sommer hernede i dag med hele 28 grader – jeg er blevet klippet og endelig er jeg tilfreds med resultatet :-)

Aftensmaden var en gufmenu – roastbeef med kartofler og kantarelsauce! Smummelumse siger jeg bare ;-)

Sommeren kommer tilbage….

Hold da op der har været meget regnvejr på det sidste, der har ikke været vejr til noget som helst – i dag har der været overskyet og gråt men det begynder at lysne nu og vejrudsigten lover at sommeren kommer tilbage, der skulle blive 29 grader i weekenden! Det glæder vi os til for vi trænger til lidt lys midt i alt det her gråvejr :-)

Jeg har hygget med the og nørklerier det meste af dagen så nu må jeg hellere komme i omdrejninger for vi skal ud og handle senere, i morgen skulle nemlig blive rigtig grillvejr og så gider vi bestemt ikke bruge tiden på at handle ;-)

Lige lidt mere Johnny Depp…

Vi har udvidet vores abonnement hos Lovefilm så nu får vi en film 4 gange om måneden for kun 75 kr – så har vi en god film til hver weekend ;-)

Vi må have 2 film ad gangen så de har sendt os endnu en Johnny Depp, “Public Enemies” som foregår i 30’ernes gangster miljø….

I postkassen lå også lidt nyt fra Jamie – sikke der skal hygges med en god kop the til, for der er nemlig regnvejr i dag og der skulle komme meget af det og måske noget torden – en rigtig hygger ;-)

Backgammon søndag med indbygget hygge…

Vi søndagshygger med et slag backgammon for vejrudsigten har lovet torden og regn så vores planlagte vandretur er udskudt på ubestemt tid….

Vejret for det næste stykke tid er heller ikke særlig opmuntrende! Mandag, tirsdag og onsdag starter nu udemærket med sol og 26 grader men så går det ned ad bakke med torden, lyn og regn i store mængder! Der er store oversvømmelser hernede lige nu, lidt længere mod nord er 3 mænd druknet og flere savnes pga vandmasserne så vi er ret trætte af at der er regn på skemaet dagligt i mindst 1½ uge frem :-(

Torvedag og oversvømmelser….

Der er torvedag i Freising og vi tog derind for at købe frugt og grønt…

Heldigvis havde den økologiske bod alt hvad vi skulle bruge – og lidt mere til ;-)

Jeg vil så gerne have sådan et skind til at ligge i vores “Eames Rocker” men vi kan ikke rigtig bestemme os for farven så det må vente lidt endnu ;-)

Der er nu altid mange mennesker på torvet lige gyldigt hvilket vejr der er…

På vejen hjem stoppede vi lige ved broen der går over “Amper” – der er kommet så meget regn hernede de sidste par dage at der er oversvømmelser overalt…

Markerne ved siden af floden….

Her står jeg ved skillelinjen for hvor floden plejer at gå til….

Sneglene kæmpede en kamp og der var flere af disse flydende flygtningelejre for snegle ;-)

Hjemme igen blev der lavet et lækkert fad med frisk øko-godter! :-)