Lørdag var aktiv. Vi startede med at køre til Regensburg lige efter morgenmaden og kigge på lopper ;-)
Skyerne var noget truende, men udover lidt tordenrumlen holdt det heldigvis tørt :-)
Bagefter skyndte vi os at køre til Freising hvor vi fik handlet lidt ind og derefter hjem og hoppe i noget andet tøj og snuppe vores kameraer og så ud ad døren igen…
Når man får børn hernede, så er det ikke en hemmelighed ret længe, for der bliver fortalt højt og tydeligt i forhaven at her har storken været :-D
Vi kunne skimte alperne og har jeg fortalt at jeg eeeeeeelsker mit nye kamera :-P
2 gange om året er der loppemarked i Regenburg og det er et must. Jeg går i panik hvis ferien ligger i de to weekender så jeg ikke kan komme afsted :-P
I lørdags havde vi ingen planer, vejret var godt (til at starte med) og så skal man da til loppemarked ;-)
Jeg tror aldrig vi har været afsted uden der kom noget godt med hjem og denne gang var ingen undtagelse. Jeg fik et sæt med 3 BMF nagel stager med tilhørende skål og 9 lange lys for 225 kr og en skøn zinkkasse med glaslåge til 127 kr – Måske jeg skulle lave et indlæg med mine loppefund en dag ;-)
Vi har været en tur i Landshut til Gartenfestival og hold nu op, det var så kæmpestort at vi brugte 4 timer der :-)
Gartenfestival foregår på Burg Trausnitz som ligger højt over byen Landshut og man parkerer helt nede i byen, som ses i bagrunden, og så kan man enten gå op til borgen eller man kan tage med en af de gratis shuttlebusser som er til rådighed i de dage festivalen er…
Kirketårnet som kan ses bagved muren rager op i en imponerende højde. Kirken ligger nede i byen og alligevel kan man se kirketårnet her højt oppe ved borgen…
Udsigten ned over Landshut med de charmerende husfacader..
Kirken, som jeg selvfølgelig ikke kan komme i tanke om hvad hedder ;-)
Vi havde taget shuttlebussen op (der er altså virkelig langt og stejlt :-P) men valgte at tage turen ned på gåben gennem skoven :-)
I dag fik vi købt endnu et tæppe i picknik udgave til bilen, håndlavede opvaskebørster af hestehår, en lækker citron presser i oliventræ, lidt økologisk dip til at røre op i olie og en smuk bordskåner i nøddetræ…
… og så en skøn gammel zinkspand til min avocadoplante :-)
Jeg fandt endelig en enkelt sølvhalskæde i en fornuftig (lang) længde, sådan en har jeg ledt efter længe, for jeg har nogle vedhæng til at ligge hvor kæden er gået i stykker og nogle der er købt uden kæde, så nu kan de alle komme i brug. Jeg fandt også en flot lang halskæde med lavakugler i en tynd wire. Derudover købte vi en snegl til vores lille kolonihave og den glemte jeg at tage et billede af, så det kommer en anden dag, sammen med halskæderne :-P
Nu er der heldigvis længe til at der igen kommer et marked i nærheden af os :-P