Det har regnet hele natten og vejrudsigten har truet med heldagsregn, så der er ikke planlagt det helt store på grillfronten idag.
Men da der alligevel er lidt opklarring i sigte, snupper vi et par italienske spyd med pølse, kylling og lidt grønt med hjem fra vores tur i Il Leone centeret.
Der spreder sig en himmelsk duft på pladsen 🙂
Serveres med pastasalat med friske asparges og sukkerærter, rørt med lidt olie med citronsmag og et frisk focaccia brød med tomat. Mmmm, det er go’ mam!