web analytics

Nørklerier…

Sikke der bliver nørklet her på matriklen :-)

Nørklerier....

Jeg har lagt mit “wanna be” tørklæde til side lidt mens jeg går i tænkeboks og finder ud af hvordan den næste række skal hækles – samtidig er jeg begyndt på Scraps som strikkes i mit nye garn ;-)

Nørderier...

Det bliver også til lidt nørderier mens jeg venter på “Luksusfælden” :-)

Maskemarkører....

Jeg har også fået lavet mig et par hurtige maskemarkører, for det er skisme noget træls når man bruger en snor til at markere og den bliver ved med at falde ud så man kan ikke finde ud af hvor markeringen nu var henne :-)

Tysk kaffesæk fra New York…

Der er post :-)

Miljøvenlig post...

Den har været længe undervejs – jeg bestilte den på Etsy for snart 2 uger siden og har ventet spændt på at den skulle ankomme ;-)

Sjovt Genbrug...

Det er genbrug på den sjove måde og der medfølger en lille mærkat med sækkens historie :-)

Tysk kaffesæk...

En tysk kaffesæk er kommet hjem igen – hvor er det skægt :-)

Perfekt opbevaring...

Den passer perfekt! Lidt skør, sjov og funktionel – det er lige mig :-D

Frostklart…

Der er det flotteste frost vejr her til morgen…

Frostvejr...

Skråvinduet på gæstetoilettet er dækket af frost så man ikke kan kigge ud ;-)

Mit kreative hjørne...

Her er mit kreative hjørne :-) Jeg har måtte tage mandens sengebord og -lampe i brug for der mangler lys i mit hjørne, det skal vi have fundet en løsning på – det er vist godt vi har fået en sofa med brede armlæn :-D

Rachael Rays Big Orange Book...

Så har en lille fugl fortalt mig at manden har denne skønne kogebog  med hjem til mig – jeg er vild med Rachael Ray hun forstår at lave noget go mam  ;-)

Wanna be…

Jeg har fundet endnu en funktion til ølkassen ;-)

Garn reol...

Den kan bruges til garnreol, praktisk og på den måde får man lidt flotte farver ind i stuen :-)

Wanna be Rützou...

Jeg har set et fedt tørklæde fra Rützou men syntes at prisen er lige vild nok – et ganske almindeligt sort tørklæde fra Vero Moda til 60 kr er derfor blevet offer for mine eksperimenter med tørklæder og garn sammensætningen :-D

Mini til voksne…

Sikke en flot morgen!

Morgen i Wolfersdorf...

Tågen ligger tæt mellem naboens frugttræer mens solen prøver at trænge igennem den tykke dyne – hvor er det flot!

Mini til Voksne...

Jeg er færdig med min Mini til Voksne – den er super lækker og jeg er sikker på at den nok skal blive brugt ;-)

Mini udsnit...

Jeg havde kun 2 knapper, den sidste må vente til næste gang vi er i Danmark for hernede kan man hverken finde garn eller knapper – de er åbenbart ikke særlig strikkelystne her i Bayern :-)