web analytics

Her dufter af kanel….

Mens manden tog en ekstra time på øjet fik jeg bagt nogle super lækre muffins ud af nogle bananer og æbler som trængte til at blive brugt….

Frem kom grejet og der blev tændt for lidt godt musik ;-)

Første omgang var en skøn opskrift jeg har fundet på en af mine ture rundt på nettet, inde hos Anne au Chocolat fandt jeg disse lækre bananmuffins – uha de dufter lækkert af banan og ser super sprøde ud ;-)

Jeg havde 4 bananer til at ligge så det blev til en dobbeltportion af dem :-D

Bagefter lavede jeg en omgang æble/kanelmuffins fra bogen “Muffins og Smoothies” som jeg engang har købt i Bilka til næsten ingen penge – det er en super bog med de lækreste muffinsopskrifter i ;-)

Uha jeg tror de er gode! Inde i midten har de en lækker kanel/smør blanding og ovenpå er der lagt friske æblebåde og til sidst er de drysset med kanel inden de kom i ovnen, uha de kan da kun smage fantastisk – Dem glæder jeg mig til at smage i aften med en god kop latté til ;-)

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *