web analytics

2017…

Nu er der ikke længe til at vi siger farvel til 2017…

Vi fik en masse ønsker opfyldt i 2017, blandt de mere materialistiske fik vi det nye køkken og vores bil, begge ting som vi har drømt om længe, men også ting der gjorde et godt indhug i opsparingen, så rejserne blev ikke så mange i 2017, men det gør nu ikke så meget og næste år er der måske igen plads til flere oplevelser ;-)

Jeg har ikke været meget ude og omkring i 2017, men det håber jeg også at ændre i det nye år. Der er ting man skal lære at sige pyt til og der er folk man skal lære at sige fuck til! Det går fremad for mig og jeg håber at 2018 er året hvor jeg lærer at jeg er god nok og ikke høre på alt det negative, for jeg er et godt menneske, der ikke generer nogen og dem der ikke mener det, må jo så bare holde sig væk, for de er ikke mit problem og jeg kan ikke ændre på det alligevel, så ingen grund til at bruge energi på dem…

Jeg glæder mig til at se hvad 2018 byder på og jeg håber at jeg kan komme til at kigge mere ind her og igen komme til at dele lidt af min hverdag..

… indtil da må I have en glædelig jul og et fantastisk nytår! Vi tager selv til det nordjyske på fredag og vi ses i 2018.. måske før :-)

6 kommentarer til “2017…

  1. Pyt og fuck to gode ord at kunne, men de er faktisk sværere end man lige umiddelbart skulle tro.

    Jeg håber, at 2018 bliver et år fuld af selvtillid og overskud ….. og mere tid på bloggen ;-)

    Glædelig Jul :-)

    1. Ja, det er og når jeg ser tilbage på de sidste par år af mit liv, kan jeg se omkostningerne ved ikke at bruge dem, så jeg håber at det nye år byder på mere mod til både pyt og fuck :-P

      Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig :-*

  2. Tak og et lykkebringende 2018 til dig.
    Det at kunne sige pyt og dermed også mene det helt ind i sjælen er en proces. Det kommer ikke bare ved at sige det 1 gang, det er en rejse. Du er steget på “toget” altså rejsen er begyndt, en dejlig en af slagsen, den koster ikke noget, den giver meget mere tilbage end de dyrtkøbte. Jeg er selv på samme rejse, og siger velkommen ombord.

    1. Tak og i lige måde :-* Håber du kom godt ind i det nye år :-)

      Nu har jeg jo øvet mig i mange år på at få sagt begge dele og det har været både lærerigt og hårdt, men nu er det endelig lykkedes at få brugt både det ene og det andet ord og sikke en lettelse, for man dør jo slet ikke af det. Man dør heller ikke af, at tro på sig selv og sit værd og jeg tror først rejsen kan begynde, når man finder ud af det og finder ud af, at alting fortsætter efter man siger fra. Der er måske nogle færre mennesker med i toget, men det dør man så heller ikke af ;-)

      Jeg tror på det nu og det skal nok gå :-)

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *