web analytics

Bolognese i støbejernsgryden….

Jeg elsker min Le Creuset gryde og den bliver brugt jævnligt, eller nærmest hele vinteren igennem ;-)

I dag blev der lavet en omgang bolognese deri og det var super nemt, så for eftertiden ryger bolognesen i ovnen, i stedet for i min store stegegryde, der næsten ikke er til at løfte :-)

Bolognese i støbejernsgryden...

Jeg satte gryden i en kold ovn og stillede den på 150 grader og da ovnen var varm, tog jeg gryden ud og hældte lidt olie i bunden og derefter kom jeg alle ingredienserne direkte i gryden:

  • 1-2 løg (alt efter str.), hakkede.
  • 3 fed hvidløg, pressede.
  • 600g hakket oksekød, smulret med fingerne.
  • 3-4 gulerødder, skrællede og revne.
  • 1 ds hakkede tomater, evt. med chili ellers tilsættes lidt chili til retten.
  • 3-4 dl. rødvin.

 

Det hele blev rørt lidt rundt, låg på gryden, tilbage i ovnen og wupti så passer det bare sig selv de næste 3-4 timer.

Vi tog gryden ud efter en time og rørte lidt deri for at skille kødet ad, men ellers passer det sig selv. Man kan evt. lige holde øje med at væsken ikke forsvinder helt, så fylder man bare lidt rødvin eller vand på hvis det er tilfældet ;-)

Bolognese i støbejernsgryden... Bolognese i støbejernsgryden...

Mmmm, det er bare nemt aftensmad, på den total lækre måde :-)

2 kommentarer til “Bolognese i støbejernsgryden….

  1. Det lyder da for nemt, det må jeg prøve istedet for at lade det stå og simre på komfuret. Og der er nu ikke ret meget som kan slå en god gang bolognese!!
    God søndag til dig, her regner det i stride strømme, men det er ok og ret hyggeligt :-D

    1. Det er så nemt og jeg elsker simremad der bare kan stå og passe sig selv, så den gryde er den bedste investering vi nogensinde har gjort :-D Vi købte den i outletten til 1/2 pris og vi elsker den ;-)
      Her er der også rigtig efterår med regn og blæst, der er også stormvarsel på vejrudsigten så det er spændende at se hvor slemt det bliver, men ret hyggeligt vejr på sådan en søndag :-)

      Rigtig god søndag, Nola :-)

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *