Der er ret mørk i vores gang og til skoopbevaring havde vi sorte ikea skokasser som tog rigtig meget lys. Så fik jeg en ide og da manden havde taget en tilkaldervagt for en kollega i weekenden, kunne vi jo ligeså godt lave lidt :-P
Fredag tog vi i byggemarkedet og så måtte vi ellers have gang i den store regnehjerne og finde ud af hvor mange rør, dimser og dutter vi skulle bruge for at få det hele til at hænge sammen :-)

Vi købte 2 osb-plader á 182cm x 67,50cm og fik dem skåret i 4 stykker til hylder…

… og vores regnestykke endte op med 4 rør á 80mm, 12 rør á 200mm, 4 rør á 120mm, 16 samlemuffer, 4 formmuffer og 4 slutmuffer :-)

Hjemme borede manden huller i alle 4 hjørner på alle pladerne og så blev de samlet med vandrørene…

Vi synes selv det endte helt godt og det samlede regnskab blev 750 dkk og det synes jeg faktisk ikke er så slemt for en reol i den størrelse og så kan man jo ikke lige gå ud og købe denne version :-) Vi har sammenlignet lidt med danske priser og der ville de samme materialer løbe op i ca. 1200 dkk…


Imens manden borede huller fik jeg lavet et fint planteophæng i en rest Zpagetti. Nu mangler jeg bare en plante dertil :-P

Jeg elsker min nye fine, lyse reol som dufter af træ og de sorte ikea skokasser er skam ikke blevet smidt ud, men mere om dem i et senere indlæg, for der er gang i flere sjove projekter her i huset ;-)
Vejledning til planteophæng kan du finde hos den kreative Frk. Hansen ;-)