web analytics

Legebarn…

Hvad er det ved at være alene hjemme på en lørdag aften hvis man ikke kan lege lidt med aviser :-)

Avisleg....

Alle de aviser der kommer må da kunne bruges til noget sjovt – og så var der lige en idé i Boligliv som skulle prøves ;-)

En urtepotte i avis flet...

Det blev til en fin flettet urtepotte, en holder til kuglepenne på kontoret eller hvad man nu kan finde på at bruge den til :-D

Dagens dessert...

Jeg har fået salat med en kotelet til aften igen i dag, så nu står den på mumse dessert: Banan med et par skefulde vaniljeis overdrysset med hasselnødde krokant – Mmmmmm! ;-)

Sikke en ro…

…der er her en lørdag morgen, kun fuglene er oppe i denne del af byen…

Jeg er klar...

Jeg er klar til at fortsætte hvor jeg slap i går :-) Der er sat vasketøj over og så er det vist også det eneste huslige der bliver lavet i dag.. 

Der er mange projekter jeg gerne vil/er igang med, et alm kedeligt sort tørklæde skal piftes op med nogle hæklerier, jeg har gang i min Mini og stadig igang med bølgetæppet, jeg skulle også gerne have lavet nogle julekort inden så længe, der er babysokker der venter og jeg har heller ikke fået taget hul på at lave noget julepynt i år – jeg har nok at give mig til, måske derfor jeg aldrig keder mig ;-)

Græsenke igen igen…

Så er manden blevet sendt afsted til USA – det blev han kl 6:30 i morges, puha det var tidligt ;-)

Frisk sengetøj...

Jeg tog liiige en ekstra time på øjet da han var smuttet, men så blev der ellers skiftet og vasket sengetøj, vasket op og ryddet op :-)

Tomt sovevørelse..

Vores myggenet i soveværelset er blevet pakket ned – hold da fast der blev tomt – nogen skal vist snart tage sig sammen til at få det rum malet :-D

Frokost...

Nu har jeg fået mig lidt frokost og så tror jeg bare at denne weekenden står på hygge…

håndarbejde..

Udenfor rusker det godt, sneen fra i går er smeltet så nu står den på blæst og en blanding af regn og sne – øv imorges da jeg sendte manden afsted var der eller det flotteste snevejr, men det holdt ikke…

Jeg har lavet mig en kande the, fundet garnet frem og er klar til hygge :-)

Projekter på rad og række...

Projekterne er linet op – uhh det bliver en rigtig hygge weekend med efterår udenfor vinduet ;-)

Ud i kulden…

Der sner igen i dag…

Sne...

…. og der er hundekoldt udenfor!

Sne på ruden...

Der har nu sneet så meget at det begynder at ligge sig på ruder og træer ;-)

Resteprojekt er næsten færdig...

Indenfor er mit lille resteprojekt næsten færdigt, det skal bare lige samles og så skal jeg på knappejagt – jeg har ingen små knapper der passer i farven, men der skal nok komme et billede af den når den er helt færdig :-)

Klar til kulden...

Lige om lidt skal vi ud og hente forsyninger for jeg skal være alene hjemme :-( Manden i huset tager til det store Amerika i morgen tidlig og kommer ikke hjem igen før næste søndag! Jeg har allieret mig med en af mine varmeste strikjakker, luffer, tørklæde og selv vinterstøvlen er fundet frem, for der er sørensusme koldt ude!

Regn og rusk…

Der regner og rusker udenfor…

Regn og rusk..

Der er blevet rigtig efterår, temperaturen er nede på kun 5 grader så der er sørme godt nok koldt for næsen ude!

Vejret i overmorgen..

Sådan ser vejrudsigten ud for på torsdag – Snevejr! Ih hvor jeg glæder mig ;-)

Det nye look..

Indenfor sidder jeg varmt og hyggeligt i min fine stue og glæder mig til der kommer puder og kludetæppe – stadig med en dårlig nakke, hvor er det dog irreterende! :-(

Mini til voksne..

Jeg har lavet mig en kande the og har fundet min Mini frem – der bliver lavet en smule ind imellem jeg hviler nakken…

Endelig fredag…

Dagen er gået med almindelige kedelige hverdags ting, jeg har vasket tøj, ryddet op, gjort lysestager rene og andre mærkelige småting ;-)

De sidste spirer...

Frokosten, med de sidste spirer, blev indtaget foran computeren hvor der blev fundet spændende ting til hjemmet.. Bla disse lækre hynder til vores køkkenstole, denne wallsticker til køkkenvæggen, eller hvem kan stå for disse ugler  ;-) Jeg kunne også godt se denne skønne puf passe perfekt ind i stuen og hold da op for et sengetæppe jeg fandt – puha sikke mange drømme man kan finde på internettet :-D

Klar parat til at handle..

Vi skal ud og handle lige om lidt, der er blevet lidt køligt i vejret så  jeg kan få indviet min nye hjemmestrik i dag :-)