web analytics

Nogle gange er livet bare (stadig) ikke fantastisk….

For over et år siden skrev jeg om hvordan mit liv ikke lige var så fantastisk som det så ud til og i dag, mere end et år senere, er det bare stadig ikke fantastisk, tværtimod er det endnu værre end det var dengang…

Efterår i Welt Wald...

Jeg har en depression og det er bare gået nedad bakke de sidste år og for nogle måneder siden fik jeg nogle paniklignende anfald, hvor jeg ikke kunne stoppe med at hyle og jeg kunne nærmest ikke trække vejret og det fik mig til at tænke..

Det er hverken hvor vi bor, sproget eller fårenes larm der er problemet, men de blev bare lige de ting man satte fokus på fordi de var der.

Mange af de ting som jeg altid har elsket, fotografien, vandreturene, turene ind til München, shoppeturene til outletten, madlavning og bagning, interessen forsvandt og det blev bare ting jeg ikke gad. Når jeg står op om morgenen er jeg lige så træt som da jeg gik i seng og mine madvaner er helt ud i skoven fordi jeg bare ikke lige orker..

Hold nu kæft hvor er det grimt at have mistet lysten til alt det man engang elskede at gøre og det er endu mere grimt når man bare ikke kan finde en logisk forklaring på hvorfor man ikke har lyst til de ting.

Det sidste år har jeg også taget endnu 6-7 kg på og det hjælper ligesom heller ikke på humøret.

Bloggen er heller ikke blevet opdateret som førhen, men lysten til at dele har bare heller ikke været der og når man ikke rigtig laver noget og ikke kommer nogen steder, er der jo ligesom heller ikke noget at dele..

Nu har vi snakket det hele godt igennem og vi er blevet enige om at der skal ændres på nogle ting og vi skal bruge den næste tid på at få mig op af det sorte hul og tilbage til det hyggelige liv vi havde før.

Vi bliver boende hvor vi er, for vi er ret glade for at bo lige her og vi kan heller ikke finde noget andet, eller jo det kan vi, men vi er ikke villige til at ofre de ting der skal til.

Vi vil ud og opleve verden og have en ekstra bil, så jeg ikke føler mig så fanget herude og kan køre mig en tur hvis behovet opstår. Nogle af de valg vi tog for lidt over et år siden, holder vi ved, for der er bare nogle ting der ikke er værd at bruge krudt på…

Jeg skal holde fokus på det positive og koncentrere mig om at tage en ting ad gangen og gøre det i mit eget tempo.

Nogle gange er livet bare (stadig) ikke fantastisk....

Her på billedet er jeg på vej opad bakke på vores sidste vandretur i Østrig i 2014. Nu skal jeg så op ad en anden bakke som sikkert bliver lige så hård, men med et lige så fantastisk resultat når jeg kommer op på toppen som udsigten var dengang vi nåede toppen i Østrig. Det var alle anstrengelserne værd og det er min gulerod. De ture vi har været på og de fantastiske oplevelser vi har i bagagen, det er netop det som jeg skal arbejde mig hen imod…

Jeg starter nu og håber der kommer flere indlæg her som førhen og lige om lidt tager vi på en hyggeferie og så må vi jo se når vi kommer hjem derfra om jeg kan komme lidt op i tempo igen ;-)

Sommertop fra Hendes Verden…

En fin sommertop endte det alligevel med. Jeg havde ellers strikket den helt færdig, men måtte så pille det hele op igen fordi den blev for stor og slasket. Den blev strikket endu engang i et nr mindre og med flere indtagninger op over skulder og hals, samt ved aflukning for at gøre halsudskæringen knap så bred som første gang ;-)

Sommertop fra Hendes Verden...

Sommertop fra Hendes Verden... Sommertop fra Hendes Verden... Sommertop fra Hendes Verden...

Opskriften er fra et tillæg til Hendes Verden

Nr. 13/2016. Garnet er hør/bomuld fra Garnudsalg og jeg har brugt 300g.

Hyggedag…

Fredag havde jeg hyggedag på altanen. Vejret var sommerligt og måske lidt for varmt til min smag, men jeg hyggede under parasollen med mit strikketøj ;-)

Hyggedag... Hyggedag... Hyggedag...

Vi har fået sat parasolholdere op på gelænderet, så vi kan flytte parasollen uden at vi skal flytte alle møblerne for at få parasolfoden med rundt som vi gjorde før :-) Vi havde snakket om en markise, men den løsning blev for dyr i forhold til hvor lidt skygge den kommer til at give, for den skal ret højt op at hænge p.g.a. mekanikken til vores undendørs persienne, som sidder i muren over altandørene…

Jeg har før nævnt at vi var begyndt at kigge efter et andet sted at bo, men i forhold til hvad vi har her og omkostningerne ved at flytte, som er virkelig dyre hernede fordi alt går gennem ejendomsmægler, også det lejede, og flere steder skal man selv sørge for at sætte køkken ind, så har vi besluttet at det vist bedre kan betale sig at blive hvor vi er. Forskellen er en weekendtur om måneden, eller en bil nummer to, fordi vi har en virkelig fornuftig husleje her hvor vi bor, så indtil videre bliver vi her i vores landlige idyl og vi er jo begge to ret glade for at bo her, så det er skam helt okay ;-)