web analytics

Laks til frokost…

I går aftes så vi “Iron Man” som er den seneste film fra Lovefilm – Den var da meget underholdende, men absolut ikke en “årets film” :-)

Den sidste film vi så “Felon” var derimod en top film, som beskriver hvordan ens liv kan tage en voldsom drejning pga nogle helt uventede begivenheder som man ikke selv er herre over – at man den ene dag er en helt almindelig mand der arbejder hårdt på at få eget firma op at stå og den næste sidder man inde for mord og bliver hvirvlet ind i det amerikanske fængelssystem med magtliderlige fangevogtere, ondskabsfuldt medindsatte og et utal af uskrevne regler! En film som helt klart kan anbefales at bruge en lørdag aften på :-)

I dag laver vi ikke så meget, hygger, slapper af og nyder det kølige vejr (21 grader) – til frokost fik vi lakserester fra i går ;-)

Vi lavede en sandwich af noget super godt økologisk grovbrød, hvidløgssmør, salat og det skønne varmrøgede laks fra i går – uha det er go’ mam!! :-P

Så står den på røg…

Der skal røg på grillen i dag ;-)

Vi har købt en stor lækker lakseside som først får lidt salt og kommer på køl i et par timer, derefter bliver den “duppet” tør med køkkenrulle….

Mens laksen var på køl lavede jeg lidt lime jordbær til desserten – det er bare  2-3 spsk. sukker samt saft og skal fra 1 lime som jordbærene (jeg brugte en bakke) vendes sammen med og kommes på køl i mindst 1 time ;-)

Laksen er blevet smurt med olivenolie og der er kommet presset hvidløg på, så er den klar til røgning…

Den kommes på grillen og der kommes noget Hickory træflis på kulene…

Så er den klar til at (næsten) passe sig selv ;-)

Imens hygger vi med lidt friske kirsebær og lidt lækre økologiske kager med choko/orange :-P

Der kan ses flere billeder og fremgangsmåde på Grillkyllingens Dagbog – selvfølgelig sammen med det endelige resultat ;-)

Et match til Kermit…

Vi har været ude og handle og hold da op det er næsten ikke til at være nogen steder – føj for en hedebølge!!

Der røg lige et par hynder med i kurven så nu matcher de til Kermit og vi sidder godt ;-)

Det bliver en hurtig løsning til grillen, et fad med grønt ligesom i går sammen med en nakkesteg – i dag er der kartofler, gulerødder, rød peber, gul peber, friske champions og marinerede hvidløg i….

Der er 32 grader kl. 20.30 så lidt koldt skal der til :-P

Forleden da manden var i Nice fik jeg sået lidt nyt salat, feldsalat og ruccola og jeg skal da lige love for at ruccolaen den rykker på 3 sølle dage :-)

Mmmmm lille bitte cherrytomat af egen avl – der var 2 stk og de var go’e :lol:

Dagens grill ret – nakkesteg med grønt…

Nu venter vi spændt og ser for der skulle være uvejr på vej – vi håber det kommer forbi i nat for i morgen skal vi nemlig ryge laks :-)

Lidt køligere luft kom forbi…

Ahh, der har været lidt køligere i dag “kun” 25 grader i skyggen ;-)

Det benyttede jeg mig af og fik vasket fliserne på altanen, fejet i opgangen, vasket og tørret tøj – puha det var stadig varmt!

I kolonihaven er der 2 cherrytomater der snart kan spises – de er lidt små, det er nok fordi de led lidt under at være alene hjemme i 14 dage ;-)

Min far har lavet en bakke som passer perfekt under vores bord så nu er der lidt mere samling på alt det løse i kolonihaven :-P Til næste år kan det være der skal plantes deri ;-)

Jeg fik også lavet et grøntsagsfad som skal under låget til aften – jeg brugte 6 kartofler og 4 gulerødder skrællet og skåret i passende stykker, 1 løg skåret i grove stykker, en dåse champion og en god håndfuld bønner knækket på midten – det hele bliver puttet i et ildfast fad, jeg ville have haft frisk timian i men mit var jo visnet mens vi var på ferie så det blev til Morten Heibergs lækre grønne timian i stedet for, til sidst hældes lidt olie over og det er klar til grillen…

Mens vi nød duften der kom fra grillen smagte vi på det lækre saft fra Søgaards Bryghus – denne gang var det hyldeblomst og hindbær og er du vimmer de er gode :-D Vi har et gavekort til Søgaards som vi ikke har fået brugt så til jul når vi skal til Dk skal vi da vist bruge det på saft ;-)

Grønsagerne var under låg indtil kartoflerne var møre, ca 1 time, derefter kom vi koteletter på som fik 10-15 minutter og så var vi klar til at spise ;-)

De gode ben…

Manden kom sent hjem i dag så da han skrev at nu kørte han over broen i Freising tændte jeg grillen…

Så kom det til at passe med at den var klar til kødet da han kom hjem ;-)

I formiddags havde jeg kogt et par af de gode ben hvorefter de kølede af og fik lidt marinade…

I dag fik vi bare salat til :-)

Vi fik dessert hvilket vi ellers ikke plejer på en hverdag, men vi havde lidt græsk yoghurt som var rørt med vanilje fra i lørdags som vi skulle have udryddet – så det fik lidt vaniljeis og frugter under sig og nøddekrokant på toppen ;-)

For 15 minutter siden gik vi ind og for 5 minutter siden kom der en ordenlig regnbyge og nu tordner der – sikke et underligt vejr der er her i Bayern :-P

Ferielotteri…

Jeg har brugt dagen på at rydde op, vaske op, lægge vasketøj på plads, vaske mere tøj og støvsuge – puha der er næsten for varmt ;-)

Så mens jeg dampede lidt af fik jeg lavet et ferielotteri :-) Vi har simpelthen SÅ mange steder vi gerne vil på ferie og der ligger rigtig mange rejsemål i en fin køreafsted fra os så nu har vi bestemt os for at lave et ferielotteri – en seddel for hvert sted vi gerne vil hen bliver lagt i en pose og så trækker vi lod når vi skal afsted ;-) Vi tager jo til Danmark 2 gange 14 dage om året, til sommer og til jul – derudover vil vi gerne på ferie 2 gange om året, i april og i september/oktober… Nu til september går turen til sydfrankrig, til Antibes i en uge derefter skal vi have gang i lotteriet og se hvor ferien går hen til april :-P