Jeg har et par projekter til at ligge i min monteringsspand. En lille Carl’s Cardigan og et Briochealicious mangler bare at få hæftet ender og en Selma’s sovedragt mangler en hætte og den sidste montering…
Derudover har jeg gang i 4 projekter. En bluse fra Hendes Verden, der bare mangler det ene ærme og en halskant, en Vera som kun lige er startet op, en lille cardigan og en ny Champagnekåpe til at erstatte den som jeg krympede :-P
Nu har jeg så startet endnu et op ;-) Jeg kunne bare ikke vente med at få Sanne Fjalland’s smukke Eyelet-model på pindene…
Jeg er så spændt på den, men det kommer nok til at vare lidt, for pind 2,5 og 3 er ikke mine favoritter :-P
Jeg faldt over en virkelig lækker kamerataske og den skulle jeg bare have til Mads, for den er noget så lækker i vokset canvas og med læderremme og filt…
Tasken er et samarbejde mellem Ruralkind og the future kept. Den er virkelig skøn og er håndlavet i nogle smukke materialer..
Den er så lækker, at han selvfølgelig ikke fik lov til at være den eneste der skulle have en taske derfra, men mere om det senere :-P
Der blev spartlet, pudset og malet. Vi fik lavet udtræk til emhætte og pillet fliser ned..
Det brugte vi en lille uge på og blev færdige lige i tid til at de kom med det nye køkken…
Vi havde valgt at betale os fra opsætningen, så i løbet af en dag var køkkenet sat op og vi kunne begynde at hænge lamper op og sætte på plads..
Bordpladen er blevet forlænget med godt 1,5 meter og det er faktisk en del i forhold til før, hvor bordpladen stoppede lige midt på skuffe nr 3 fra skråvæggen :-)
Vi har fået det smukkeste lyse køkken og det eneste der gik galt var bordpladen som blev leveret 31 cm for kort ;-)
Heldigvis kommer de med en ny allerede i næste uge, så alt i alt er det gået fint og næsten problemløst og nu kan jeg nyde mit nye køkken og komme igang med at bage og lave lækkert mad for fuld styrke :-)
Vi har bestilt nyt køkken, som bliver leveret og sat op ugen op til påske..
Alle siger til os at vi har sådan et dejligt køkken og det har vi nok også, hvis altså det virkede efter hensigten :-P
Rummet er ikke helt udnyttet godt nok, synes vi. Køkkenbordpladen kunne være længere og det bliver den. I det nye køkken kommer den til at gå hele vejen ud til væggen i stedet for at stoppe midt på…
Fliserne bliver pillet ned…
Emhætten er sådan en med filter og det eneste den gør, er at suge mados ind og puste det ud i hovedet på dig :-D
Kanten rundt om kogepladerne gør sådan, at hvis man har en stor pande, kan den ikke stå midt på kogepladen, men kommer til at stå i den ene side..
Vinduet kan ikke åbnes, så det kan ikke pudses udvendigt..
Vandhanen bliver bare ved med at være utæt, den kan ikke drejes og den er for lav, så den sidder i vejen når man vasker de store tallerkener, gryder, fade og store skåle af..
Opvaskemaskinen har vi aldrig brugt, så den kommer ud..
Komfuret kører bare lidt sit eget liv… ellers er det et dejligt køkken :-P