web analytics

Bjergetape med duft og smag…

Vi har brugt dagen i højere luftlag…

Vi kørte først til Tourrette-sur-Loup for at besøge Florian men de havde selvfølgelig middagslukket da vi kom så vi fortsatte videre til Grasse i stedet for…

Her snuppede vi en rundvisning hos Fragonard, som vi syntes er det flotteste parfumeri i Grasse.

Her bliver sæben lavet om fra en lang pølse til flotte ovale stykker sæbe…

Rundvisningen endte i butikken – vi syntes at de har de flotteste ting men de er også markant dyrere her end ved de andre parfumerier i Grasse…

Bagefter gik vi en tur i Grasse og her fandt vi ud af at Fragonard også har en butik med tøj, tæpper, tørklæder og andet sjovt – og gæt hvem der kom til at investere i (endnu) et tørklæde!? ;-) Næste gang vi kommer herned skal vi godt nok have et af deres sengetæpper med hjem ;-)

Det er god motion at snuse rundt i de små stejle gader hernede ;-)

Kom ikke og sig at de ikke udnytter pladsen her ;-)

Til frokost fandt vi en lille café hvor vi fik en kæmpe bolle med tun ;-)

Så gik turen tilbage til Florian, vi kunne lige nå det inden de lukkede…

Der var kun en rundtur på fransk så vi sprang over for sidst vi var her tog vi turen på fransk og fattede ingenting :-) Vi venter til næste gang så vi kan få en engelsk rundtur – i stedet gik vi direkte i butikken :-)

Da frokosten var kæmpe valgte vi at spise lidt brød og melon til aften – vi har også købt en lækker jordbærkage til dessert så det passer meget godt med en let aftensmad ;-)

Mit nye Fragonard tørklæde – det er 100% bomuld i lækre brune, lilla og lyserøde farver, jeg har fortrudt jeg ikke snuppede et i blå også for de kostede kun 18 euro, de havde også nogle i noget silke/uld men de kostede 450 euro, er du så gal de var bløde :-D

Vi endte med et par parfumer, lidt skumbad, bolcher, confiture med mandarin og vores favorit crousti’s Florian :-)

I morgen er der hyggedag i Cannes ;-)

Shoppetur til Nice og Eze…

Efter morgenmaden skyndte vi os ind til Nice, i den gamle bydel er der antikmarked hver mandag…

Louis tasker...

Der er masser af spændende ting at finde – der er især mange flotte vintage ting, vi ville godt have haft denne lille Louis Vuitton kuffert med hjem men prisen var 1350 euro så den fik lov at blive i Nice ;-)

Antikmarked i Nice...

Markedet er kæmpe – de telte der er på billedet er kun det halve af markedet ;-)

Kryddersalt...

I en af de små gader fandt vi en krydderi/salt/sæbe butik og der købte vi 3 glas med kryddersalt, en provence, en italiensk og en med sort salt fra hawaii…

Finocchio is...

Da vi kom forbi Fenocchio skulle vi lige have et bæger med 3 kugler :-)

Nice..

Vi fik også købt endnu en kagedåse som vi fyldte med småkager – ellers var vi bare rundt og kigge lidt på Nice :-)

På vej til Eze...

Bagefter gik turen opad – højt op over Nice…

Eze...

Deroppe ligger Eze Village, en hyggelig lille by og helt oppe på toppen kan man bruge lang tid på at gå rundt i de små stejle gader og kigge på de skønne butikker hvor der ikke er ret meget plads inde – de fleste minder om små huler fordi de ligger inde i klipperne…

Lys i kirken...

Der ligger også en lille kirke helt oppe på toppen – man skal have bentøjet iorden når man skal helt op for det er stejlt og der er langt op…

Vi tænder lys..

Som sædvanlig tænder vi lys for dem vi savner…

Udsigten fra Eze...

Turen op er det hele værd – tjek lige denne udsigt, man kan lige skimte havet oppe til højre i billedet…

Solnedgang...

Til sidst kørte vi forbi LaFayette Gourmet hvor vi fik købte lidt brød til i morgen tidlig derfra kunne vi lige smutte på stranden og tage et billede af solnedgangen inden vi kørte videre – der opdagede vi så at der sgu var nogen der har stjålet Mini’s antenne, den var pænt blevet skruet af mens vi var inde og handle, øvosse! :-(

Aftensmaden...

På vejen tilbage til lejligheden hentede vi pizza for i dag er den eneste dag vi ikke selv laver aftensmad :-)

Dagens Indkøb...

I Nice købte jeg et skønt tørklæde, en Dior neglelak i den fedeste brune farve og så faldt jeg over en lille butik med de lækreste skindvarer, jeg måtte bare eje denne håndlavede italienske taske i det blødeste skind :-) Øreringene købte jeg i en lille butik oppe i Eze hvor ejeren sjovt nok kunne tale lidt dansk ;-)

Puha en skøn dag vi har haft – i morgen tager vi til parfumebyen Grasse og på Confiserie Florian i Pont-du-Loup så det bliver en rigtig bjergetape i morgen :-)

Uglen er landet!

Se lige hvad der nåede at komme inden vi smutter afsted på ferie ;-)

Den fine uglekæde fra Etsy – den kommer i brug næsten med det samme for den passer perfekt til mit rejseoutfit som jeg skal have på senere :-)

Jeg elsker når de ting jeg har købt på Etsy ankommer for de er altid så fint pakket ind – denne var ingen undtagelse, i fint silkepapir med en slikkepind sat fast derpå med et sødt ugle klistermærke :-) Der var også en lille ekstra ting med, en skøn lille babushkabadge – se der er mange gode grunde til at handle på Etsy og så bliver man så glad når man lukker op ;-)

Flere shopperier…

Det er farligt med det online shopping ;-)

Leggins i denim m lynlås i ben | blå top med print | grå top med print

Kort denim nederdel | Læderlook leggins | Jakke

Brunt bælte | Læderarmbånd m. nitter | Top med print | Uglehalskæde

Jeg elsker leggins og store trøjer hvor jeg kan gemme min popo så der er en ordenlig bunke af begge dele på vej ;-)

Der skal jo også lidt tingeltangel til og heldigt nok så faldt jeg over en flerfarvet uglekæde på H&M for den jeg fandt på Etsy i går kunne jeg ikke få da sælgeren ikke sendte udenfor USA ;-)

Alle billeder er lånt på H&M‘s hjemmeside…

Nåe ja forresten….

Så fik jeg jo også købt mig et par nye støvler i går ;-)

Jeg har længe ledt efter et par korte støvler for det er ikke let at finde nogle der passer til mine små tykke ben så da jeg så dem her i går vidste jeg at dem måtte jeg eje – heldigvis var jeg hurtig og snuppede det sidste par i min størrelse ;-)