web analytics

OBI Baumarkt

Vejret er godt så turen går til Erding, hvor OBI ligger og måske de har nogle havemøbler?

OBI

Det var godt nok en blandet landhandel derinde, Bauhaus møder Silvan blandet med Calles dyrerige :-)

Fuld læs på!

Men vi fandt da det vi skulle bruge, 4 stk træ havestole som passer til vores klapbord vi købte i IKEA, 20 liter maling og diverse pensler, ruller og malerspande :-)

Slagteren

Lige ved siden af OBI, ligger der en slagter der smuttede vi lige ind efter lidt skinke.

Media Markt

Derefter gik turen tværs over p-pladsen til Media Markt hvor vi lige skulle have lidt nyt underholdning.

DVD'er i lange baner

Her fandt vi Clint Eastwood’s nye “Gran Torino” og “Marley & Me” med Jennifer Aniston og Owen Wilson  :-)

Nyt underholdning

Vi måtte lige en tur forbi Saturn også for vi skulle have nye sæsoner af “Gilmore Girls” og de her koster de kun 97,50 dkr pr. sæson så vi snuppede sæson 2,3,4 og 5 – Derud over fandt vi lige “Bride Wars” og er der nogen jeg kan grine af så er det hende Kate Hudson  :-D

Aftensmad fra McD

Efter sådan en gang shopping kom aftensmaden til at bestå af et “New york Beef Classic” menufra McDaca – og nu er der dømt sofahygge resten af denne aften ;-)

IKEA & Käfer

Først går turen ind til München, vi leder stadig efter en skype telefon!

Sightseeing busser

Jaja, i “rundvisningsbusserne” snakker de svensk og norsk, men ikke dansk! Typisk! ;-)

Avis standere

Dagens avis!

IKEA Brunnthal

Vi fandt stadig ingen skype telefon, så turen går videre til Brunnthal hvor vi skal i IKEA og kigge efter de havemøbler vi ikke fandt forleden dag!

Dagens indkøb

Argh her var der også næsten udsolgt af havemøbler, vi fik et klapbord i akaziatræ til altanen men ingen stole :-(

Käfer delikatesser

Nå men lidt længere nede af vejen ligger Käfer Feinkost, vi har været her før og de har meget guf ;-)

Gratis kaffe

Der er gratis espresso mens man lunter rundt og finder alle godterne :-)

Pasta i lange baner

Masser af pasta, nudler, BBQ-sauce og bruchetta dingenoter ;-)

Chorizo disken

Uhhh chorizoen bliver nøje udvalgt! der er SÅ meget at vælge imellem!

Underligt vand!

Det her kunne vi ikke lige regne ud hvad var, de stod i vinafdelingen – Kirschwasser, zwetschgenwasser og williamsbirne??? :-)

En glad tyk kone :-)

Se en tyk glad kone der har posen fyldt med ikke slankende guf mam!!!! :-D

Slagterens lasagne!

Hjemme igen skal vi bare lige varme slagterens hjemmelavede lasagne og dertil skal vi have et lækkert brød vi lige har haft md hjem :-)

IKEA Shop Amok…. Not!

Vi har været en tur i IKEA, vi skulle tjekke nogle af de møbler vi havde fundet på deres hjemmeside.

IKEA Shop Amok

Vi troede vi skulle shoppe amok men de havde ikke nogen af de ting vi havde kigget på deres hjemmeside, vi skulle have kommoder, havemøbler og en “slå-ud” seng til gæster – det eneste vi fandt var “slå-ud” sengen, så vi prøver en anden IKEA imorgen og ser om de har havemøbler for det var de aller sørgligste rester de havde tilbage her :-(

Så skal jeg lige love for der blev mørkt

Så kan I ellers lige tro der blev mørkt, der kom regn, lyn og torden – vi skulle heldigvis i den modsatte retning, hjem og varme noget af mors grydebøf ;-)

Lidt mere hygge shopping

Da vi startede dagen med havgus i Blokhus blev vi enige om at køre et smut til Hjørring.

Søstrene Greene

Et smut i Søstrene Grene der kan man altid finde noget sjovt! Vi fik plastre, elastikker og nye balloner til Christopher for hans sprang igår ;-)

Pandora

Hos Pandora fik jeg en af de nye træ vedhæng, de er super flotte og man er med til at støtte bæredygtig skovdrift og derved er man med til at beskytte regnskoven.

En lille is pause

En lille pitstop hos Mammamia :-)

Bianco sko

I Bianco sko fik jeg mig et par nye sølv sandaler – så har jeg vist også shoppet nok for denne gang :-D

Bindestuen i Saltum

Sidste stop, Bindestuen i Saltum, jeg skulle lige have nogle knapper til min jakke jeg er igang med – jeg kom til at købe garn til en top fordi de havde garn til minus 40% :-)

Ups!

Turen går til München centrum, men ikke uden udfordringer!

Omkørsel

Vi havde plottet vores sædvanlige p-hus ind på GPS’en meen der var fyldt op da vi endelig kom derind og så måtte vi finde et andet – på vej dertil stod der lige pludselig en betjent midt i det hele og lukkede vejen!

Omkørsel igen

Nå ny retning så, lidt kørsel og stop! så stod der en politibil og lukkede vejen – ny retning igen igen!

Mere omkørsel

Og som I kan se her fik folk ikke en chance, de holdt pænt for rødt og bum så holdt politiet foran og spærede og så kunne de ellers holde der og kunne hverken komme frem eller tilbage, fedt nok! Hehe folk blev pænt utilfredse ;-)

Hold så op der er smalt!

Endelig endte vi i et p-hus nær centrum men der var dælme ikke meget plads at give af her som I også kan se på skrammerne på væggen!

Puha, svedetur!

Fååååårk en svedetur rundt om hjørnerne og hele p-huset gik bare rundt og rundt og rundt hele vejen op! Nu er vi glade for at vi ikke valgte en Touareg  :-D

Muggi manden

Se hvor glad han er for at komme op uden buler :-)

Gågaden

Så nåede vi endelig gågaden – og hold så op der var mange mennesker, butikkerne har åben til 18 og nogle helt til kl 20.

Fünf Höfe

Der er udsalg i byen så der er godt med mennesker sådan en lørdag eftermiddag!

Demonstration

Da vi gik tilbage mod p-huset fandt vi ud af hvad alt politi postyret var om – der var en masse demonstranter i byen.

Demonstration i gågaden

Det var noget med at løslade nogle iranske studerende og de havde gået i hele byen, derfor var der alle de afspæringer da vi skulle herind.

Konens nye Ipod!

Ups, der røg lige en Ipod Nano – Product Red med hjem :-D

Konens nye jakke!

Ups igen, denne lækre skindjakke sprang nærmest på mig inde i Ludwig Beck – Hold så op den er skøøøøøøn! :-D

Chorizo tærte

Nu er der vist tid til en lækker chorizo/mozarella tærte ;-)

Ingolstadt Village

Vi har tilbragt dagen i Ingolstadt Village

Ingolfstadt Village I

En hel outlet by med omkring 85 mærkevare butikker hvor der er nogle temmelige fordelagtige priser – og er der noget konen ka’ li’ så er det et godt tilbud :-D

Ingolfstadt Village II

Vi gik rundt derude i 2,5 time og hyggede os.

Ingolfstadt Village III

Der er vældig hyggeligt derude, og butikkerne minder mere om de almindelige butikker og ikke outlet butikker – vi har været andre steder med outlet hvor det mere ligner noget lagersalgsagtigt, herude ligger man ikke mærke til at det er outlet.

Ingolfstadt Village IIII

Vi fik nogle vældig fine ting til billige penge – hos Tommy Hilfiger fik Mads et par jeans til halv pris og jeg fik et par lækre ballarinasko som jeg sparede 420 dkr på. Mads fik også et lækkert D&G ur fra den nye kollektion hvor han sparede lige knap 700 dkr i forhold til normalprisen hernede (1000 dkr i forhold til Danmark) og jeg fik mig en ny strik/fleecejakke fra Salomon som jeg sparede 300 dkr på – så det har været en god fangst :-D

Converse himlen!

Åh nej her troede konen godt nok hun var kommet i himlen! Converse så langt øjet rækker! I ALLE former og farver – næsten ikke til at holde ud :-D og så var de meget billigere end hjemme, et par i sort skind kostede ca 500 dkr og de står til 899-999 dkr i Salling derhjemme.

En sen frokost

Puha, tid til pause og lidt sen frokost – Uha jeg fik en Creme caramel macchiato ice coffee hos San Francisco Coffee og hold da op den sparker numsi!!

Mig ;o)

Her sidder jeg og nyder min iskaffe og drømmer om den blødeste skindjakke jeg så hos Calvin Klein, til den nette sum af 2700 dkr, sat ned fra 5000 dkr – har fortrudt jeg ikke købte den da vi var derude :-(