web analytics

Økokiste – økologi lige til døren….

Vi har fået leveret økologisk frugt og grønt idag, vi bestilte tirsdag aften og allerede idag har vi vores første kasse – det gik hurtigt! ;-)

Vi har valgt en ugentlig kasse med frugt og grønt, der ved siden af får vi kartofler….

Denne gang er der 2 slags appelsiner, kiwi og æbler, der en krydderurteblanding til en sauce, purløg, 2 squash, et bundt radiser og et kæmpe salathoved – dertil kommer 2,3 kilo kartofler for kun 130 dkr – vi glæder os til at få leveret lækkert økologisk frugt og grønt hver fredag :-D

Æggekage og ølbrød….

Vi måtte ændre lidt på menuen da vi ikke kunne komme til at grille idag :-(

Så den stod på æggekage med ølbrød – en pakke fuldkornsbrød blev blandet i bagemaskinen sammen med øl og revet ost ;-)

Samtidig lavede jeg en jordbær/rabarbertærte til aftenkaffen ;-)

Opskriften er min faster rabarbertærte, jeg har bare tilføjet lidt jordbær og jeg glæder mig til at smage den – jeg har fundet frem til en opskrift som ligger ret tæt på min fasters ;-)

Så til æggekagen – jeg brugte 1 pakke røget skinke i tern (bacon kan også bruges) som jeg lige stegte på panden, smed en god håndfuld frisk spinat (hakket groft) i, rørte en ½ pose revet ost sammen med 4 æg, ca 1½ dl mælk, salt og peber som jeg hældte over skinken/baconen, da det blev lidt fast i bunden kom jeg en god håndfuld cherrytomater i halve ovenpå sammen med en mozzarellakugle delt i stykker…

Så kom jeg panden i ovnen ved 200 grader til æggemassen var fast og gylden ovenpå…

Det var nu slet ikke så skidt ;-)

Vi drukner snart….

Eller udvikler svømmefødder! ;-)

Det bare regner og regner, idag kan vi helt sikkert ikke komme til at grille :-(

Uvejret som de meldte om der skulle komme denne vej fra sydfrankrig i nat gik heldigvis undenom os, men vi slap ikke for de store mængder regn som bare bliver ved, men det kunne da have været værre, vi kunne have fået stormen!

Trin-for-trin espresso og en øko-kylling….

Vi har lavet en lille trin-for-trin demo af mandens nye legetøj idag – hvad skal man dog ellers finde på i regnvejr ;-)

Først pumper man den op til 16 bar…..

Så fylder man den med kogende vand…..

Ligger en kaffepude på….

Skruer låget på….

Vender den om og trykker på knappen….

Ud kommer kaffen….

Og værs’go så er der friskbrygget espresso – det er da fikst ;-)

Bagefter fik vi grillen tændt og vores lækre øko-kylling fik chorizo under huden og kom under låget :-D

Der blev snittet og revet det rene økologi ;-)

Mmmm chorizokylling serveret med Olsens coleslaw og det gode brød fra øko-bageren smurt med paprikacreme – Halløjsa for et herremåltid ;-)

Stilhed før stormen…

Der er meget stille og meget gråt udenfor – vejrudsigten melder om storm fra sydfrankrig og regn, masser af regn, her skulle der komme 50 L/ kvm og lige på den anden side af alperne sydpå skulle de få 200 L/kvm – til sammenligning er det normale for München 109 L/kvm i hele maj måned, så vi regner med at det bliver vådt!

Mens vi venter har vi spist lidt frokost…..

Sat nye spirer igang – mungbønner, grønne linser og rødbedespirer…. Jeg har fundet en fin side hvor man kan læse mere om spiring ;-)

I mine kolonihaver er mine 2 salathoveder blevet lidt større, men det er skisme ikke meget ;-)

Basilikum og feldsalat myldrer til gængæld op af jorden ;-)

Lidt nyt grej til manden…

Der er stadig regnvejr hernede i alperne, men der var et lille ophold over middag hvor vi nåede ind til Freising en tur…

Første stop, grønthandleren efter spinat og her faldt vi over de lækreste jordbær – nøj hvor de duftede da man gik forbi, så dem blev vi nødt til at have nogle af ;-)

Der er ikke mange mennesker i byen når der er dårligt vejr….

Manden fik også sin fødselsdagsgave selvom der er en måned til hans fødselsdag ;-)

Gaven til manden der har ALT! En transportabel espresso maskine, som han kan tage med på tur og altid få sig en friskbrygget espresso lige meget hvor han befinder sig :-D

Så måtte vi på jagt efter kaffe til den og endte i RIEM hvor vi lige snuppede en god is, nu når vi var derude ;-)