Der er helt sommervejr idag så vi er taget på tur, først indenom “Rivegilde” i Hune hvor Mads Jø skulle have lidt nye t-shirts, derefter til “Laden” hvor vi havde et par byttere fra igår…
Så går turen mod Lønstrup, men vi stoppede lige ved “Bindestuen” da vi kørte igennem Saltum…
Ups der røg lige garn til en “Mini vest” fra “Design Club DK” ned i kurven :-)
Folk er kreative her i det gode vejr :-)
Der var godt nok mange mennesker ude og nyde det gode påskevejr..
Vi fik lidt frokost og en forfriskning på “Bodega Bounty” og vi blev enige om at hele familen kunne nyde godt af en enebær bjesk så der kunne komme lidt styr på tarmproblemerne :-D
Vi tjekkede lige “Glashuset” inden turen går hjemad igen for at tænde grillen.
Puha, efter sådan et kaffebord er jeg ikke sikker på at jeg kan spise aftensmad – Jeg har ellers bestilt store flotte stjerneskud nede fra Nordstjernen til i aften :-)
Vi har pakket taskerne og er taget til Blokhus på påskeferie…
Der er super vejr og vi går en tur til Hune, gennem skoven…
Butik Lykke, Magasinet Noah Nøhr og sportigan holder rivegilde i forsamlingshuset, men de står i kø næsten helt ud på vejen så der gider vi ikke ind idag, så vi går en tur i Laden i stedet for :-)
Hjemme igen efter en fin gåtur kommer der påskefrokost på bordet…
Det er min nevø Christopher der har lavet den fine “karse-hare” :-)
Sikke som tiden flyver afsted, vi har været en tur omkring midtbyen efter et par sko og nogle andre småting… Vi har været i Hasseris bymidte for at tjekke den nye Irma butik, det er en lækker butik og der fandt vi den lækre økologiske “CHOK O BLOK” chokolade fra Økoladen som vi ellers ikke kan finde nogle steder – Mums det er god chokolade, Mads fik med espresso og jeg fik med lakrids :-)
Så skulle vi en tur i storcentret da jeg skal bruge noget lædersnor til min hæklede jakke, jeg har tænkt mig at sætte et par af mine nye knapper på og et stykke lædersnor til at binde om i stedet for knaphuller. Sikke et regnvejr der kom da vi kørte mod Skalborg…
Vi var omkring Føtex da vi var inde i Aalborg og der købte vi en salat med mozarella, basilikum og sherrytomater sammen med en skinketærte som vi har spist her til aften…
Det er noget godt mad man får for 55 kr i Føtex’ delikatesse :-)
I formiddags var jeg nede hos Maibritt og få mit sidste prik inden vi flytter, jeg kommer til at savne hende for hun kan nemlig styre sådan en sprøjte så man ikke mærker noget – Hmmm mon tyskerne er ligeså gode?
Da jeg kom hjem var der post – Mine knapper er ankommet!
De er købt på Etsy hos TinyArk Handmade Buttons og de er bare så cute :-)
Jeg har valgt køer, geder og får men udvalget er stort derinde og jeg er sikker på at jeg skal have nogle flere senere :-D