Kylling med fyld og frakke….

Der er ikke det bedste vejr men grillen blev alligevel tændt til aften ;-)

Der var fyldte sommerkyllinger på menuen…

Imens vi fyldte kyllingerne røg der et par peberfrugter på grillen som skulle bruges til salaten…

Så blev det kyllingernes tur – de har fået noget lækkert fyld og er kommet i en frakke ;-)

Mmmm fyldt sommerkylling med spansk rissalat, som vi fandt opskriften på i “Webers Nye Grillkogebog“….

Desserten er store, lækre, mørkerøde kirsebær :-P

Søndagstur med kaffe og kage…

Vejret har været godt i dag så vi besluttede at tage på en lille søndagstur…

Vi startede med at køre mod alperne til “Café Winklstüberl” hvor der var godt fyldt op allerede på p-pladsen…

Vi fandt heldigvis en plads til Mini og vi fandt også en plads indenfor hvor jeg fik et stykke jordbærflødekage og manden fik et stykke nøddekage – er du så færdig de er gode deres kager :-D

Da vi havde nydt vores kage (jeg måtte desværre give op og levne :-() kørte vi videre til “Starnberger See” hvor det allerførste vi mødte var denne slange-fætter der “løb” foran os på stien men hurtigt søgte dækning bag et træ!

Vi elsker at tage turen ned til en af de mange søer her i Bayern, der er bare så fantastisk smukt!

Vandet er fuldstændig klart og man fik helt lyst til en dukkert ;-)

Det var der mange der gjorde…

Vi gik os en lang tur ved søen hvor vi også kom forbi Possenhofen Slot…

Så vidt vi kunne forstå er slottet i dag privatejet og ikke åben for offentligheden…

Der er indrettet grillområder forskellige steder ved søen og vi blev hurtige enige om at vi skulle have køletasken og grillen med herned en dag ;-)

Vi slutter med lidt mere af områdets dyreliv :-) God søndag, allesammen! ;-)

Regn, dasetid og masser af hyggekalorier…

I dag har vi mega råhygge, regnen siler ned, der er kun 14 grader ude og vi fla’er u’ på sofaen ;-)

Vi har lige set “Edge of Darkness” med Mel Gibson som spiller en kriminalbetjent hvis datter bliver skudt ned for øjnene af ham, derefter tager han efterforskningen i egen hånd og ender i et puzzlespil af korruption og sammensværgelser, for hulan det var en god film! ;-)

I dag gider vi ikke andet end at hygge, der er kommet kalorier på bordet for vi blev enige om at vores feriekilo alligevel hænger så godt fast at de godt kan vente til på mandag, så denne weekend står i kaloriernes tegn, fred være med dem og på mandag kommer der en ny strategi på bordet i kampen mod kiloene for det går sgu lidt for langsomt med den nuværende plan :lol: