web analytics

Havreboller, burgerboller og øko-spirer…

Mens jeg gik og ventede på at manden skulle komme hjem fik jeg bagt lidt…

Det blev til en portion havreboller med gulerødder – jeg havde revet alle mine gode øko-gulerødder til mine pirogger igår så der var en masse revet gulerod i overskud og så kunne jeg jo ligeså godt bage en omgang boller ;-)

Det blev også til en omgang grove burgerboller til en lækker hjemmelavet burger på lørdag hvor der jo skulle blive grill vejr – så kan vi nemlig få smagt det lækre oksekød oppe fra øko-slagteren ;-)

Spire-boksen er også blevet fyldt op – mungbønner i den ene etage og grønne linser i den anden etage ;-)

I mellemtiden er manden kommet hjem, har tømt sin kuffert og er nu gået ind for at sove – så jeg er igang med at vaske alt hans tøj ;-)

Lækre pirogger med skønt fyld….

Så er der lavet pirogger….

Først rørte jeg dejen sammen så den kunne hæve mens jeg lavede fyldet….

Jeg valgte at lave mit eget fyld, som var 500 g hakket kød (svine-, okse-, kyllinge- eller lammekød – der er frit valg), 1 dåse majs, 3 revne gulerødder, 2 forårsløg og 2 håndfulde mungbønnespirer ;-)

Jeg startede med at brune kødet og derefter tilsatte jeg de andre ting og lod det hele stege med, til sidst tilsatte jeg lidt tomatpuré og ca 1-2 dl vand, der må ikke være for meget væske – smag til med salt og peber….

Jeg delte dejen i 16 dele og hver rulles flad og rund – der kommes 2-3 spsk fyld på den ene halvdel og kanten (halvvejs rundt) pensles med vand, den anden halvdel foldes over fyldet og kanten klemmes sammen med en gaffel – lad dem hæve 10 min hvorefter de smøres med sammenpisket æg og bages i ovnen i 15-20 min ved 225 gr.

Der er uendelige muligheder når det kommer til pirogger og mht. fyld er det kun fantasien der sætter grænser ;-)

Pirogdejen kan findes på nettet – Karoline har feks en fin en :-)

Kom i omdrejninger…

Hold da op, jeg har ikke lavet en hujende fis idag, nu må jeg hellere tage mig sammen – det er lidt svært at komme igang med noget fornuftigt når der er sol og 21 grader udenfor når de havde meldt regnvejr ;-)

Jeg vil lige smøre mig et par rugbrød og så vil jeg gå ud og lave pirogger – sådan nu går jeg igang :-)

Dagens sysler….

Sikke meget jeg har fået lavet igen idag – jeg har vasket 2 maskiner tøj som jeg startede med at stille i stuen foran altandørene og da solen gik væk stillede jeg det ud i den friske luft, så det varer ikke længe før det hele er tørt…

Nyhederne har hele dagen kørt i baggrunden for manden skal efter planen flyve fra USA i morgen, så det er lidt spændende om det holder eller bliver aflyst igen – så fik jeg mig lidt frokost inden jeg gik videre med dagens program…

Jeg fik lige ordnet den stribe der manglede at blive malet i køkkenet, der hvor vi pillede skabet ned da vi hængte lamper op – måske det også var på tide ;-)

Så har jeg fået mine vilde orkideer i nye og større potter, de har fået noget frisk jord – der er vist godt nok noget med at det er bedst at plante dem om når de er afblomstret, men det lader det ikke til at mine orkideer gider så jeg måtte tage chancen og prøve, hehe prøv at se hvor høje de er blevet fordi de bare bliver ved med at skyde nye blomster :-)

Når jeg nu var ved at rode med jord kunne mine rucola-spirer ligeså godt blive plantet om så de kan komme ud og stå når de bliver lidt større ;-)

Nu vil jeg varme mig de sidste stykker pizza og i morgen melder de om regn så der vil jeg bage pirogger ;-)

Pakke fra Christopher…

Der er kommet en fin pakke fra det nordjyske ;-)

Der var lidt nyt læsestof og et meget fint fødselsdagskort med flag og sol og det hele, han har talent ham Christopher – billedet er kommet op og hænge ved siden af computeren så jeg kan se det når jeg sidder på kontoret ;-)

Tusind tak, Gitte & Christopher! :-)