web analytics

Hvid brownie med pistacie…

Mmmm forleden sad jeg og bladrede igennem alle de der tillæg til ugeblade man altid har en masse af og jeg faldt over en hvid brownie som bare skulle prøves ;-)

Hvid brownie med pistacie... Hvid brownie med pistacie... Hvid brownie med pistacie...

Opskriften får i her:

  • 130 g. smør
  • 2 æg
  • 150 g. sukker
  • fintrevet skal fra 1 økoappelsin
  • 200 g. hvedemel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • korn af 1 vaniljestang
  • 100 g. hvid chokolade
  • 50 g. usaltede pistaciekerner
  • 15 g. hakkede pistaciekerner til pynt

 

Smelt smørret.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt og rør smøret i sammen med appelsinskal.
Bland mel, bagepulver og vaniljekorn sammen og rør det i æggemassen.
Hak chokoladen groft og rør den i dejen sammen med pistaciekernerne.
Hæld dejen i en lille bradepande (ca. 15x20cm) foret med bagepapir.

Bag kagen i ovnen ved 175 gr. i ca. 25 minutter.

Drys den færdige kage med hakkede pistaciekerner og køl af. Del den i små kvadrater og server…

6 kommentarer til “Hvid brownie med pistacie…

    1. Den kan du roligt prøve for den var mega god. Jeg syntes ikke der var meget brownie over den, men som kage var den rigtig god :-)
      Manden fik resten med på arbejde og den holdt ca 10 min så var den væk :-D

  1. Hej, ser lækre ud og har allerede købt ind til dem. Da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg havde købt SALTEDE pistacienødder, kan jeg godt bruge dem, eller bliver kagerne så helt forfærdelige?

    1. Hejsa Sofie,

      Altså umiddelbart ville jeg mene at de godt kunne bruges og at kagen bare bliver mere salt, men jeg har aldrig prøvet det ;-)
      Når man bager muffins står der også altid usaltet smør, men der er jo ikke den store forskel om smøret er med eller uden salt, så mon ikke også det går med saltede pistacienødder? :-)

      Du må endelig fortælle hvordan det går og god fornøjelse med bagningen ;-)

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *