På trods af at jeg ikke har betalt skat i Danmark de sidste mange år, får jeg alligevel penge tilbage – det er da stort af den danske stat :-D
Hmm, jeg tror alligevel at jeg vil lade pengene gå tilbage til den medarbejder hos skat der har sendt mailen, så denne person kan få et dansk kursus, for sproget i mailen er en smule gebrokkent :-)
Der faldt lidt lækkerheder i min kurv igår aftes, da jeg surfede rundt på Feelunique, så nu skulle der gerne være skabt et godt basislager på wellness hylden ;-)
Feelunique har et kæmpe udvalg af gode produkter, der er efterhånden en rimelig hurtig levering, priserne er gode i forhold til andre steder og så er det jo indenfor EU, så der kommer ingen ekstra gebyrer oveni. I hvert fald ikke her i Tyskland, jeg har hørt om flere der får gebyrer på i Danmark, men det kan jeg bare ikke forstå, for reglerne er vel de samme, så længe det er indenfor EU…
Jeg har jo altid været glad for Ole Henriksens produkter, men har det sidste års tid, prøvet andre og mere tilgængelige produkter, men jeg har nu valgt at gå tilbage til Ole Henriksen, for det er bare dem, der gør det bedst for lige min hud og hans nye serum “Enlighten Me – Skin tone corrector” har virkelig hjulpet på de pigmenteringer jeg har i ansigtet, samtidig er hans produkter drøje i brug, så de rækker langt.
Derudover har jeg ekstremt tørt og fint hår og har derfor valgt at prøve John Masters hårprodukter, for dem har jeg hørt en masse positivt om, så jeg er spændt på at prøve dem. Jeg har i første omgang bestilt en shampoo og en hårkur.
Nu er det bare at krydse krydse fingre for at pakken når frem, inden vi kører mod nord på sommerferie, næste fredag…
Til sidst en fed fodcreme – jeg brugte denne fra Matas, hvilken jeg ikke er så vild med, for jeg syntes den tørrer mere ud, end den fugtgiver, men det var lige hvad jeg havde, så en ny og lækker fodcreme må vente til efter sommerferien ;-)
Så var det bare at smække fødderne op og lade cremen trænge ind, imens jeg snuppede et par afsnit Medium på Netflix :-)
Sæson for god smag er en virkelig god side, hvis man gerne vil bruge de råvarer der er i sæson lige nu. Der er nogle virkelig lækre opskrifter, man kan få tilsendt “Ugens grønne opskrift” og der er masser af gode konkurrencer på siden også…
Derudover, udgiver de et gratis magasin 3 gange om året, med skønne opskrifter som har fokus på de råvarer, der er i sæson. Magasinerne ligge som pdf, så de er lige til at printe, læse på sin PC eller i iBooks :-)
Så god sommer, derude. Der er masser af lækre råvarer at tage fat på ;-)
Manden tog til Delft tidligt i morges og kommer hjem igen i morgen aften – så jeg har lige et par alenedage og den ene er indtil videre brugt på lidt oprydning og let rengøring, løbebåndet, lækker frokost, solbadning og god læsning ;-)
Frokosten bestod af en rugbrød med brieost, samt en hurtig salat af et par blade iceberg med små gulerødder, cherrytomater og friskostfyldte chilipebre ;-)
Eftermiddagen har jeg nydt på altanen med musik i ørene og en god bog – det er med at suge til sig, når solen endelig er fremme, for det er lidt blandet landhandel i år, det vejr ;-)
Der er ikke længe til vi kører nordpå og i år er sommerferien 3 uger, hvor vi skal tilbringe den første uge på Møn sammen med min svigerfamilie og er du så færdig jeg glæder mig! Der er lagt an til revanche i petanque, vigtige kampe om æren i Speedminton og selvfølgelig masser af god mad og en lille forfriskning :-)
En ting der er masser af i det danske sommerland er friske råvarer og glad for god mad som jeg er, har jeg selvfølgelig lavet lidt hjemmearbejde og har fundet frem til de bedste steder at få friskfangede fisk, gode søde jordbær og nyopgravede kartofler – jeg er helt klar til hjemmegjorte stjerneskud og røde jordbær til dessert, grill og kolde drinks, serveret med masser og masser af familiehygge :-)