Jeg har hygget mig i køkkenet idag ;-)
Jeg startede faktisk allerede igår med at lave en dej til rugbrød, som har stået i køleskabet natten over…
Rugbrødet blev rigtig godt og det var nemt at lave. Til 2 rugbrød har jeg brugt:
- 10 g gær
- 6 dl koldt vand
- 2 dl kærnemælk
- 1,5 dl øl
- 25 g salt
- 200 g hørfrø
- 200 g solsikkekerner
- 250 skårne rugkerner
- 550 g rugmel
- 2 stk rugbrødsforme
Opløs gæren i vandet og tilsæt kærnemælk og øl samt salt, hørfrø, solsikkekerner, skårne rugkerner og rugmel. Rør dejen 10 minutter i røremaskinen. Fordel dejen i 2 smurte forme og sæt dem i køleskabet med et fugtigt viskestykke over. De skal stå i køleskabet min. 12 timer og max. 5 dage. Bag brødene i en forvarmet ovn ved 180 grader i 1 1/2 time. Når brødene er færdige skal de køle af på en rist. Bank evt. under bunden for at se om de er færdige, de skal lyde hule…
Blommemarmelade med stjerneanis og kanel efter opskrift fra Valdemarsro….
Lækker lækker kage med blommer og æbler, opskriften er fra Anne Au Chocolat :-)
Oh yir så bliver den opskrift lige afprøvet. Mums! Det er godt. Tolv stjerner herfra.
Jeg er spændt på at høre hvordan det går :-)
Det her rugbrød er altså bare klasse! Jeg sender lige billeder ud på bloggen imorgen. Mange bagekram fra Mors.