En total lækker vams, der var strikket på nul tid :-)
Skappelgenseren af Dorthe Skappel. Strikket i 2 tråde Drops brushed alpaca silk og 1 tråd Drops babyalpaca silk. Jeg har brugt 12 ngl./300g alpaca silk og 4 ngl./200g babyalpaca :-)
I juleferien var vi lige en tur forbi garnudsalg og jeg måtte bare strikke noget i deres lækre alpaca supreme og det blev til en sweater til min mor i “Marthe” rudemønster ;-)
Jeg har taget udgangpunkt i “Marthejakken“, pind str.,maskeantal og indtagninger, men har bare samlet maskeantal fra ryg og forstykker og strikket den i et stykke.
Jeg har brugt 6 ngl. Alpaca Supreme fra garnudsalg og jeg vil mene at trøjen svarer til en str. M. Den er ualmindelig blød og lækker :-)
Jeg er endelig blevet færdig med min Siberia Anorak og er du så færdig den har voldet mig nogle problemer! :-( Jeg måtte strikke lidt i blinde og se bort fra opskriften, på den sidste del, for der kunne, hverken min mor eller jeg selv, tyde opskriften! Den endte med at blive meget god, ikke helt efter opskriften, men den lykkedes ;-)
Jeg er ikke helt tilfreds med vendepindene foran, men det kan jeg leve med efter alt det besvær denne opskrift gav mig og jeg har strikket kraven kortere end opskriften, for jeg var virkelig træt af opskriften på dette tidspunkt og så er jeg ikke så glad for de høje kraver :-)
Det er ikke meget jeg fik lagt op fra vores juleferie, for kameraet har ikke været ret meget fremme i de 3 uger, men der er billeder fra vores uge på Tenerife i galleriet nu ;-)
Det er da blevet til lidt, i året der er gået lige om lidt ;-)
12 trøjer
2 ponchoer
1 halstørklæde
4 puder
2 tæpper
Nu er der vist kun tilbage at ønske alle jer der læser med et rigtigt godt nytår og jeg håber i alle kommer godt ind i det nye år og at 2015 bliver fantastisk ;-)