Vi har været en tur i Lønstrup – en virkelig blæsende tur ;-)
Vi slog et smut forbi Rubjerg Gl. Kirkegård og det var dæmme en kold fornøjelse.
Vi fik ordnet alt det vi skulle i Lønstrup og på vejen tilbage, holdt vi ind i Løkken og købte frokost, som vi spiste i bilen med udsigt til vesterhavet, som stod helt op til skraldespandene på stranden.
I morgen smutter vi til Nordjylland og bliver i 5 uger – en uge hvor Mads arbejder og 4 ugers ferie.
Vi skal ud på tur med Viggo og selvfølgelig kameraet, så hvis der er nogen der har nogle gode fotosteder, så må I meget gerne dele ;-)
Især små steder, som måske ikke er så kendte og det gælder fuglesteder (især ugler og lign.), landskaber, små hyggelige havne og andre fotogene steder og det behøver ikke nødvendigvis at være i Nordjylland.
I dag tager vi turen den anden vej langs kysten mod Thy.
Vi starter med en tur til Lund fjord, hvor vi er så heldige at finde skægmejserne der er igang med morgenmaden.
Næste stop er tilpasset så vi kan spise frokost hos Thorup strand fiskehus, som serverer noget nær verdens bedste fish & chips.
Bagefter gik turen til Bulbjerg, hvor vi fik brændt noget at det friturestegte fisk af ved at rende op og ned ad klitterne :-P
Derefter kørte vi videre til Agger Tange, hvor vi håbede på at finde sæler og vi var heldige og fandt en lille flok der lå og slappede af på stranden.
Sidste stop på vejen tilbage til sommerhuset var Stenbjerg, et af mine yndlingssteder. Dette blev også sidste stop for vores feriegæster, som flyver hjem til Bayern i morgen.