web analytics

Forstenrieder Park…

I lørdags var der endelig godt vejr så vi tog på tur og endte i Forstenrieder Park. Parken går fra bykanten af München og mod syd. Det er et kæmpe areal og der er både vildsvin, rådyr, dådyr og krondyr. Området var i gammel tid forbeholdt jagt for de kongelige.

Udover spændende dyreliv er det et meget smukt område at færdes i. Eneste minus er, at det ligger på sydsiden af München og det er et mareridt rent trafikmæssigt, at komme igennem München, især i weekenderne.

Isarauen og Marzlinger Weiher…

I søndags var vejret godt, men koldt, så vi tog ud og gik langs floden ved Marzling.

Inden vi kørte nåede jeg lige at opdage en spurvehøg nede i haven og heldigvis lå mit kamera lige ved vinduet ;-)

En lille Bjergpiber ved floden.

Et par fine Stor Skallesluger.

En Bjergvipstjert.

En Halemejse.

Bæveren er meget aktiv her i området og de kan virkelig lave ravage.

Vi sluttede med at køre forbi Marzlinger Weiher, hvor vi var så heldige at spotte Isfuglen der kom som en lille torpedo henover vandet.

Rundt omkring…

Der var meldt uvejr i fredags, så vi holdt os lidt til lokalområdet.

Vi startede med at køre ud i et af områderne ikke så langt fra Freising.

Vi talte over 30 viber ved et vandhul og på marken før havde vi talt omkring 10. Man bliver helt glad over at se så mange viber på et sted.

En hel mark med vilde græsser og blomster triltrækker mange sommerfugle og andre insekter – jeg elsker sådan nogle marker.

Viber på række.

Man bliver så glad når man kommer fordi sådan nogle marker med masser af insekter.

Der er nok at fotografere ;-)

Den smukke vibe i luften.

Næste stop var Ismaninger Speichersee, endnu et af vores mange fugleområder.

Svanefamilien var sjove at observere og især de små som efterlignede hvad de store gjorde. De svømmede rundt med det ene ben oppe på ryggen, for det så de farmand gøre :-)

Uden mad og drikke….

Marken matcher min maracujaschorle ;-)

Der er sæson for smukke insekter :-)

Vi fik også en ny fugl på listen – en Hvidskægget Terne.

Sidste stop var Echinger Stausee.

Her så vi ikke meget, kun et par gråænder, hvor den ene var lidt en sjov fætter.

Hjemme har en solsort bygget rede lige ved garagen og den holder øje med os når vi kører tæt forbi med bilen.

Fugletur til Ammersee…

Torsdag var helligdag i det bayerske, så vi havde planlagt en tur til Ammersee, for der var spottet en Skestork som er en sjælden gæst heromkring.

Vi kan ikke helt se om det er fyrremejsen, eller sumpmejsen der har unger her.

Der var ikke mange fugle i varmen.

En Sort Glente blev jagtet af hættemågerne.

Selv om tallene for Bayern, og Tyskland generelt ligger lavt (DE ligger under 30), så synes vi alligevel der var lige lidt for mange mennesker samlet i fugletårnet.

Vi havde selvfølgelig valgt årets varmeste dag at tage på tur. Det var virkelig varmt at gå rundt i solen og kigge fugle, men der var heller ikke voldsomt mange fugle at kigge på – lige bortset fra rovfugle, som nok svævede rundt og ventede på alt hvad der døde af hedeslag :-D

På vejen hjem blev vi enige om, at vejret var godt, så vi kunne lige smutte forbi Echinger Stausee.

En Rørspurv synger for fuld hals.

Den fine Rørsanger kom frem fra rørskoven og sad længe i solen lige foran os.

En Hvid Vipstjert tog et køligt bad – hvilket vi andre også godt kunne bruge i heden ;-)

Mad til sommerfuglene…

Vi har efterhånden fået indrettet os sådan på altanen, at der kommer rigtig mange insekter og i år har vi købt lidt til sommerfuglene også :-)

Belightful har lavet en fin foderstation til sommerfugle. Den er lavet af oliefrit nedbrydeligt plastik, så den er miljøvenlig…

Indeni er der en svamp som skal vædes med nektar…

Derefter hænges den op på et solrigt sted med læ og så er der mad til sommerfuglene… Jeg er så spændt på hvordan det kommer til at gå :-)

Lige et billede fra vinduet på mit gæstetoilet. Der svævede 4 musvåger ude over markerne… Jeg kunne desværre kun fange de to ad gangen, men sikke et syn med 4 smukke fugle der kredser efter mad…

Kameragrej…

Jeg hører tit sætningen “Jamen du kan sagtens, for du har jo det fede grej”

For det første har jeg det jeg behøver. Hvilket ikke er ensbetydende med, at det er det samme som du behøver. Alle har forskellige behov, ønsker og formål med deres grej.

For det andet er det jo fuldstændig lige meget hvad grej man har, hvis man ikke har kreativiteten, øjet og ikke mindst passionen for fotografering, men har man de ting, er det faktisk næsten lige gyldigt hvad grej man har, bare det kan tage billeder.

“Det bedste kamera er det man har med sig” og det citat lever jeg efter. Er det mobilen man har med, så få det bedste ud af den – har man en fyldt rygsæk med der er ved at få en til at gå bagover (hvilket jeg aldrig har), så få det bedste ud af det. Jeg hører mange gange “Jamen jeg havde kun min mobil med” og jeg skal indrømme at jeg bliver lidt træt i nakken af at høre det som en undskyldning! Mobilkameraer i dag kan meget mere end folk går og tror. Jeg har store print på min væg der er taget med min mobil, så det er ikke nogen undskyldning for ikke at tage fede billeder når man er uden et kamera…

Nå, nu til det som det egentlig handler om – MIT grej!

Indenfor det sidste halve år har jeg skiftet næsten alt ud. Mest fordi at det gamle blev stjålet og jeg så havde muligheden for at skifte til det jeg egentlig drømte om.

Det eneste jeg havde tilbage var min 60mm f/2.8 macro, som jeg elsker.

Udover den skulle jeg starte forfra og jeg startede med at låne min mands gamle Olympus OMD E-M10, magen til det jeg fik stjålet. Jeg havde lige købt en brugt 25mm inden vi tog på ferie, så den ville jeg selvfølgelig gerne have igen og fandt en god deal på en brugt 25mm f/1.8. Jeg skulle også have en god all round objektiv og valgte en 12-40mm f/2.8 Pro, som jeg også fandt brugt. Derefter gik jeg på jagt efter en 40-150mm f/2.8 Pro og efter et stykke tid fandt jeg også den brugt til en virkelig god pris.

Sidste år lancerede Olympus en 2x telconverter og jeg tænkte at det var en god løsning, fremfor at skulle punge ud med en formue for en 300mm f/4 Pro, som jeg havde kigget på. Endelig i oktober efter flere forsinkelser fik jeg min teleconverter, men jeg blev noget skuffet, da jeg overhovedet ikke synes at den leverede skarpe billeder. Så vi kontaktede Olympus hvor jeg havde købt den og de ville have den ind på deres værksted for at tjekke hvad fejlen kunne være. Vi har så siden først i januar kæmpet med at få nogle svar fra Olympus og de kan ikke finde nogle fejl. Vi har ringet, mailet og endda sendt flere fotos ind som de kunne kigge på – men de kan ikke se at der er noget galt med den og den er nu på vej retur til mig…

I efteråret 2019 lancerede Olympus et nyt kamerahus, et Olympus OMD E-M5 Mark III og det passede med, at jeg havde sparet så mange penge ved at købe brugte objektiver, at der også kunne blive til et nyt hus ;-)

I januar 2020 valgte jeg så alligevel at smide resten af min opsparing efter den 300mm og da den ikke er til at finde hverken brugt eller på tilbud slog jeg til med det samme, da vi endelig fandt en med nedslag i prisen. Jeg fandt også en brugt 1.4x teleconverter og de to fungerer virkelig godt sammen og lavet knivskarpe billeder.

Så nu er min samling komplet til de ting som jeg fotograferer mest, nemlig fugle og naturbilleder.

Jeg bruger tit mit kamera herhjemme og jeg synes det er virkelig irriterende med de lange stropper der altid er i vejen og som er mega besværlige at pille af, så nu har Mads fundet en perfekt løsning i en strop der kan klikkes af og på som man ønsker. Jeg har købt både til kamera, men også et nummer mindre til min kikkert :-)

…. og billederne her er taget med mit Leica lommekamera ;-)