web analytics

Første halvdel af juli 2022…

Det er utroligt som tiden flyver fra os lige for tiden – her kommer lidt fra vores Juli, første halvdel af den ;-)

En tidlig og meget tåget morgen mødte vi et par isfugle på jagt efter morgenmad.

Rørhøgen på jagt efter mad.

De smukke rustænder i flyv.

Vandstæren ved Isar, som vi fangede med eftermiddagslyset bag den.

Et par storke var på aftenjagt på en af vores aftenture i Freisinger moos.

Vi har set sorte svaner.

– og Hvepsevågen.

Der bliver brygget kold kaffe i sommervarmen.

Vi laver stadig mad og det kan I se mere af ovre hos Grillkyllingen :-)

En sølvhejre letter i eftermiddagslyset.

Rådyr på engen på vores aftentur.

Solsikker i morgenlyset.

Den lille lappedykker har fået en enkelt unge.

Pirolerne er stadig lige svære at finde frem til :-D

Sommerfugl på altanen – jeg tester min nye 12-100mm Pro objektiv.

Tårnfalkeunger som vi tilfældigt så på endnu en af vores ture i Freisinger moos – dagen efter var de fløjet fra reden og vi har ikke set dem siden – det var heldigt at vi lige kom forbi den aften de sad i hullet til “Laden” ;-)

Juni 2022…

Vi har alt for travlt for tiden og den ene dag tager den anden og månederne forsvinder mellem hænderne på os. Vi er meget ude og jeg er igang med at rengøre hele lejligheden, for vores underboer har bygget garage og hele vores lejlighed er pakket ind i støv fra alle de maskiner der har kørt hernede og alt det sand der er fløjet rundt.

Her kommer en lille opsamling fra Juni, hvor det mest har handlet om fuglene, da vi har været meget på tur ;-)

Den fine Vandstær der trives nede ved Isar.

Svaneunger en tidlig morgen.

Fiskehejren på jagt efter morgenmad.

Rørspurv.

Rødhalsen med bytte.

Vi mødte en Skestork, som er meget usædvanlig hernede i det bayerske.

2 Isfugle på en gang – senere mødte vi faktisk hele 3 samme sted.

Vandstæren har fået unger.

Endnu en usædvanlig fugl for området her – Skægmejser og så har de endda unger :-)

Gøgen er godt gemt – vi har set virkelig mange gøge i år.

Stor flagspætteunge fra haven.

Elegant landing af Sølvhejren ;-)

Rødrygget tornskade, som vi har været ude og lede efter om aftenen sammen med en af vores venner.

Samme sted var vi heldige at spotte en Græshoppesanger – de er ikke nemme at se, men man kender dem tydeligt på deres meget specielle sang.

Grønspætteunge i haven.

Husrødstjertunge i haven.

Lidt fine vandnymfer.

Tårnfalken som holder vagt i nærheden af dens rede.

Lange øjenvipper og gule vandblomster…

Dagens tur bød på sommerfugle, digesvaler og flotte blomster. Vi startede vores morgen på heden, hvor vi kiggede efter vilde orkideer, men vi fandt desværre ikke nogen.

Tjek lige de øjenvipper :-D

Bagefter kørte vi op i fugletårnet, for at se om der skete noget – det var ikke meget, men vi mødte en bekendt, som vi tog ud i grusgraven med.

Grågæs med unger.

Der er masser af huller med reder i skrænterne.

Det lykkedes mig at fange en digesvale – de er ikke nemme ;-)

Vi brugte lidt tid på at fange guldsmede, men de er så hurtige at det vist kræver lidt mere træning at fange dem i luften :-D Vi så til gengæld isfuglen flyve rundt derude, men den fangede vi heller ikke :-P

Dagens tur…

Jeg er bagud med at poste herinde, så der kommer nogle indlæg lige i rap fra de seneste uger.

For en måneds tid siden brugte vi en dag sammen med en kammerat, hvor vi mødtes ved 8 tiden om morgenen og kom vidt omkring i løbet af dagen.

Rådyr der overraskede os i Echinger lohe.

Stor flagspætte, som var dem vi var på jagt efter – eller deres rede ;-)

Vi fandt den, men ungerne var for små til at vi kunne se dem ved hullet.

Vi har været derude siden, men skoven var lukket af p.g.a. skovfældning – normalt er det fredet og man rører ikke ved skoven, så det der vælter for lov at ligge, men fordi der er gået biller i træerne og de ødelægger store skovområder her, bliver der fældet virkelig meget skov lige nu. Det er så ærgerligt, men hvis billerne vinder er der jo alligevel sart ikke mere skov tilbage.

Tårnfalk.

Bagefter gik turen til Echinger stausee, hvor jeg var så heldig at fange gøgen i flyv :-)

Gøg.

Vi sluttede i Freising hvor vi så denne smukke rørhøg.

Tidligt op og ud i det blå…

Søndag er det tidligt ud af fjerene og afsted inden det bliver for varmt…

Spurvehøgen var tidligt oppe.

Jeg har ikke lige kunne finde denne i min sommerfuglebog, men flot er den.

Gøgen er vendt tilbage og de er overalt lige nu.

Blåvinger pragtvandnymfe.

Stor flagspætte ved sit redehul.

Efter en kort pause hjemme, kørte vi ud til floden og her mødte vi bæveren.

Det er første gang vi ser en gå på land.

Vi sluttede dagen ved Stoibermühle.

Rådyr på engen.

Græshoppesanger.

Skovhornuglen er på jagt i solnedgangen – det er svært at få gode billeder når det er så sent på dagen, men vi tager derud om aftenen og en dag skal det nok lykkedes .-)