web analytics

Bjergetape med duft og smag…

Vi har brugt dagen i højere luftlag…

Vi kørte først til Tourrette-sur-Loup for at besøge Florian men de havde selvfølgelig middagslukket da vi kom så vi fortsatte videre til Grasse i stedet for…

Her snuppede vi en rundvisning hos Fragonard, som vi syntes er det flotteste parfumeri i Grasse.

Her bliver sæben lavet om fra en lang pølse til flotte ovale stykker sæbe…

Rundvisningen endte i butikken – vi syntes at de har de flotteste ting men de er også markant dyrere her end ved de andre parfumerier i Grasse…

Bagefter gik vi en tur i Grasse og her fandt vi ud af at Fragonard også har en butik med tøj, tæpper, tørklæder og andet sjovt – og gæt hvem der kom til at investere i (endnu) et tørklæde!? ;-) Næste gang vi kommer herned skal vi godt nok have et af deres sengetæpper med hjem ;-)

Det er god motion at snuse rundt i de små stejle gader hernede ;-)

Kom ikke og sig at de ikke udnytter pladsen her ;-)

Til frokost fandt vi en lille café hvor vi fik en kæmpe bolle med tun ;-)

Så gik turen tilbage til Florian, vi kunne lige nå det inden de lukkede…

Der var kun en rundtur på fransk så vi sprang over for sidst vi var her tog vi turen på fransk og fattede ingenting :-) Vi venter til næste gang så vi kan få en engelsk rundtur – i stedet gik vi direkte i butikken :-)

Da frokosten var kæmpe valgte vi at spise lidt brød og melon til aften – vi har også købt en lækker jordbærkage til dessert så det passer meget godt med en let aftensmad ;-)

Mit nye Fragonard tørklæde – det er 100% bomuld i lækre brune, lilla og lyserøde farver, jeg har fortrudt jeg ikke snuppede et i blå også for de kostede kun 18 euro, de havde også nogle i noget silke/uld men de kostede 450 euro, er du så gal de var bløde :-D

Vi endte med et par parfumer, lidt skumbad, bolcher, confiture med mandarin og vores favorit crousti’s Florian :-)

I morgen er der hyggedag i Cannes ;-)

16 grader og regnvejr….

Udenfor er det køligt og engang imellem kommer der lige en byge forbi – man kan vist godt sige at efteråret er kommet for at blive…

Jeg har brygget mig en kande the og plantet mig foran skærmen – der bliver kørt lidt flere lysbilleder igennem scanneren ;-)

Ved siden af mig har jeg mit nye vidunder så jeg kan lære den bedre at kende mens scanneren brummer – der er en masse jeg skal finde rundt i for det meste af aftenen i går var den i mandens hænder og han har lagt kort over hele Bayern ind på den så nu er der ingen undskyldning for at fare vild :-) Min kalender og kontakter er kommet på plads så der er nok at gå i gang med :-) Jeg må sige at det hele virker temli’ lækkert, let at finde rundt i og en dag skal jeg nok få styr på alt det den kan, mine mobiler er altid kun blevet brugt til sms og samtale for jeg har aldrig syntes at kalenderdelen osv har funket særlig godt – men det gør det her så nu skal jeg bare igang med at bruge det hele :-D

Nokia C5…

Så kom den, den længe ventede Nokia C5 (hørte jeg nogen sige utålmodig?) :-D

Den er bare toplækker i hvid og en super skøn kvalitet – ikke noget plastik, ikke nogen dallervorne dele bare en ren nydelse! (men efter min Samsung skal der heller ikke så meget til ;-)) Uha den tror jeg at jeg bliver glad for og mon ikke jeg har lært at jeg skal holde mig til Nokia nu, for hver gang jeg prøver noget andet går det altid galt! :-)

Vi skal dog lige have lært den at snakke dansk, den kan kun tysk, engelsk, tyrkisk, hollandsk, frank og italiensk – hmm hvad skal man vælge, hvad skal man vælge!? ;-)

Ny mobil på vej til konen…

Så er der bestilt ny mobil – jeg får knopper af den gamle, de ord den foreslår når man skriver en sms eksisterer ikke engang på russisk og touch skærmen hænger for vildt! Øv nu gider jeg den ikke mere :-(

Så nu er jeg gået tilbage til Nokia for der ved man da hvad man har med at gøre ;-) Uh jeg håber at den kommer i morgen :lol:

Jeg ville gerne at det var denne Nokia der var på vej, men det er jeg alligevel for nærrig til lige nu – men den er sgu da for fed i guld! ;-)

Shoppetur med gode priser….

Vi startede dagen med at køre til Ingolstadt Village for vi havde hørt der var kommet nye butikker deroppe i outlet byen ;-)

Der var super godt vejr og mange mennesker – det var ikke let at finde en p-plads og det er vist første gang vi har oplevet det…

Hos Napapijri var der gode tilbud at finde, -50% på outlet prisen så vi fik købt lidt julegaver ;-)

En af de nye i outlet byen er “Schuhbecks Eis” som er en café kokken Alfons Schuhbeck har åbnet – han er Tysklands svar på Gordon Ramsay :-)

Jeg smagte mandel/honning-, rosenblomst- og mocca/kardemommeis og manden fik stracciatella-, hasselnød- og en peberis ;-)

Så gik turen videre ind til München – jeg skulle lige tjekke de nye Mulberry tasker – jaja man har vel lov at drømme (og røre) :-P

Der var godt pakket derinde i det gode vejr….

Manden her har vist brugt nogle timer på hans maleri – det forestillede “Viktualienmarkt” som ligger midt i München…

Solskin og masser af mennesker i byen…

Jeg fik mig et par nye fede jeans inde i München og i outlet fik jeg et par skønne sandaler som jeg kan holde til at gå langt i når vi skal til Sydfrankrig ;-)

Hos Napapijri snuppede jeg også lige en trøje til en god udsalgspris ;-)

Vi var først hjemme igen ved 20-tiden så vi skyndte os at tænde grillen, lave et par fyldte schnitzler og en gang kartoffelsalat, jeg havde heldigvis kogt kartoflerne i går aftes ;-)