Suk! Mit lille dejlige Canon tog vist mere skade end lim kunne klare da det faldt ned fra altanen :-( Jeg syntes ikke at billederne står helt så skarpe som de burde efter det fald og den kan ikke fokusere på ting der er langt væk – Øvosse!! Men en gang skal jo også være den første, ud af alle de kameraer vi har haft her i huset er det første gang der går et i stykker!
Så nu må min Nikon på banen igen – lidt træls for den er lidt stor at danse med og billedstørrelsen er endnu tungere end selve kameraet, men hva’ sådan går det når man ikke kan holde ved det man har i hænderne :-) Nu ryger der sådan en her på ønskelisten til jul :-D
Hold da op der er godt vejr, 23 grader siger termometeret, der er jo helt sommer…
Den parabol skaber nogle problemer – de startede med at lave hul i taget og fik parabolen op ved siden af den tyske parabol, men så ville den ikke fange signalet – derefter prøvede de den ende af taget der vender ud mod vejen…
Der kunne den godt fange signal men Andrea vil ikke have at den skal sidde i den ende hvor man kan se den fra vejen…
Mens de tænker har jeg sat gang i en lille basilikum bakke – det er spændende om der kommer noget basilikum ud af det :-)
Jeg har fundet mine store kogler som vi fandt i Frankrig og de er kommet ud på altanen…
Jeg troede at min rose var gået til da vi var på ferie, den var gået ud og var dækket med små dyr, den har fået noget sæbevand og er nu fri for dyr – det ser ud til at den alligevel overlever :-)
Parabolen kan ikke sidde på taget uden man kan se den fra vejen, så Hr Bauer ringede til smeden der skyndte sig at lave et stativ så parabolen kan hænge på hjørnet over garagerne – som om det er kønnere ;-)
Jeg er nu spændt på hvad det her kommer til at koste, arbejdsløn til Hr. Diermeier og hans kollega der har gået her siden kl 8.30, prisen for selve parabolen og nu smedens arbejde plus den tid de har brugt de andre dage de har været her for at teste og gøre ved :-(
Nå vi har brugt ventetiden på at hænge et par numser op i gangen :-D
En skøn dag til loppefund – vi tog til Regensburg hvor der var kæmpe loppemarked…
Hold da så op det var stort!
Der var SÅ mange fede ting – jeg ville gerne have haft en af disse gamle bøger med hjem, men de så dyre ud ;-)
Ham her havde en masse flotte arabiske ting til salg – tøj, lamper, smykker osv..
Der var godt nok mange mennesker der havde fundet vejen til Regensburg…
Sikke mange sjove ting man kan finde her – og så er priserne også super ;-)
Puha vi havde vist fået for meget tøj på, så vi måtte smide vores veste – der var rimeligt varmt når vi gik i solen…
Der er godt nok mange fede ting på sådan et marked :-)
Men der er vist mere ragelse end der er guld :-)
Midt i det hele var der en “pause-plads” her kunne man sidde og nyde en koldt øl eller lidt at spise…
Jeg fandt nogle super fede knapper lavet af skaller, de er ca. 5 cm i diameter og så fik jeg 4 stk for 15 dkr ;-)
Så fandt vi kufferter i massevis, nogle flottere end andre vi kom hjem med 3 stk… Den lyse gav vi 8 euro for, det er knap 60 dkr – den bliver brugt til opbevaring af mine blade :-)
De 2 her fik vi samlet for 20 euro, ca 150 dkr, de skal bruges til Dvd-serier og til vores wii tilbehør :-)
Så kom de på plads – det er sørme også længe jeg har ønsket mig nogle gamle kufferter til opbevaring, har da også haft fundet nogle men syntes de var for dyre, så 210 dkr for 3 stk rimelig rummelige gamle kufferter syntes jeg er en fantastisk handel :-D
Se lige hvor godt den står til dobbelthager, luntetøj og morgenhår – Perfekt! :-D
Jordemodertasken fra i går er kommet på plads i soveværelset sammen med Fru Thorsens hatteæske – næste weekend er der et kæmpe marked i Regensburg, det glæder vi os til for det skulle være kæmpe stort ;-)