web analytics

Der råhygges….

Lige om lidt lander manden i Dallas og så ræser han direkte ud og bruger penge, hvis jeg kender ham ret, det er nemlig et stramt program han har denne gang så skal der handles skal han gøre det i dag ;-)

Til aften har jeg fået pasta med rødvinsbolognese og der er endda til en omgang mere ;-)

Denne gang har vi selv valgt film for der var et par stykker som jeg gerne vil se og som manden gerne ville være fri for eller har set, så det passede jo perfekt til denne alene-hygge uge ;-) Den ene er “The Proposal” med Sandra Bullock, den anden er “For Min Søsters Skyld” jeg har læst bogen og den er super, nu glæder jeg mig til at hygge med filmen og håber den er ligeså god som bogen….

Derudover har jeg også min bunke af gode blade, sammen med lidt bolcher fra “Florian” er der råhygge her på matriklen – så gør det slet ikke noget at være alene hjemme ;-)

Endnu en uge som græsenke….

Manden er sendt afsted til USA hvor han vil befinde sig den næste uges tid..

Jeg har haft morgenhygge med et rundstykke og en god kop the at varme mig på, for udenfor startede dagen med regnvejr og kun 5 grader! Vi kan ikke strække den længere, så nu er der kommet varme på radiatorerne ;-)

Heldigvis ser det ud til at solen kommer frem nu og vi har sneget os op på 7 grader, vi må håbe at den kommer helt frem for der er dælen dytme råt i dag!

Lammekoteletter og svinefilet…

Da manden fik fri fra arbejde smuttede vi en tur ind til München…

I dag fik jeg indviet den cardigan der var med i min pakke fra H&M forleden ;-)

Efter en tur i “Louis Vuitton” efter min taske, et smut indenom “Burberry” for at tjekke lidt julegaver var vi blevet sultne, så vi tog turen op i “Galeria” hvor jeg fik svinefiletmedaljoner med baconbønner og brasede kartofler…

Manden fik lammekoteletter med baconbønner og brasede kartofler ;-)

Jeg farvede mit bingohår “espresso” i formiddags, det hjalp lidt på det :-D

Her er min Speedy med sine nye fine guld initialer….

Jeg syntes det er blevet hammerflot og så var det ganske gratis ;-)

Nu vil vi hygge med et stykke lagkage som vi havde med hjem fra “Galeria” og så skal vi vist i seng for manden skal op kl 05:00 og afsted til USA….

Mary von Dänemark..

Da jeg skal have alene hygge i en uge mens manden er i USA er der indkøbt en bunke læsestof ;-)

Jeg kom til at smugkigge i et tillæg der var med til “Petra” og der var vores allesammens Mary og hun bredte sig over hele 4 sider ;-)

Hun er nu smuk og hun har dælme god stil, så elegant og altid stilfuldt klædt – hvem gad ikke have hendes tøjbudget :-D

Nå, men da jeg ikke er prinsesse må jeg selv igang med at hakke løg og rive gulerødder til dagens ret ;-)

Mmmmmm, på dagens menu står en af mine yndlinge – pasta med rødvinsbolognese, den er sat over og skal stå og simre de næste 4-5 timer :-)

Nu med Bingohår…

Så kom jeg til frisør og som sædvanlig gav det mig en mindre depression!

Her er jeg før (og bemærk lige min nye jakke ;-))

Her er jeg efter – øv jeg følte mig som en på 70 år da jeg gik ud fra frisøren, hernede er de store fan af rundbørsten og man ligner en pensionist der haft curler i når de er færdige… og det skal lige nævnes at min frisør i dag kun var 19-20 år og startede med at spørge om det skulle være kort, hipt og frækt, derfor var der jo håb da jeg satte mig i frisørstolen men nej, da hun fandt rundbørsten frem gik det galt! Jeg gik fra at ligne mig selv, til at ligne min mor, til sidst gik jeg derfra og lignede min mormor :-D Endnu en fantastisk frisøroplevelse her i det tyske ;-)

Denne frisure kiggede vi på i en bog, sammen med frisøren og det var den vi blev enige om at det skulle være – men i kan vel også godt se at det ligner den på “efter” billedet herover, ik?!? Nå ikke, det kan jeg da ikke forstå :-D

Tror bare snart jeg opgiver det her frisørhalløj hernede ;-)