web analytics

Tilbage til Kammersberg…

Vi har valgt at benytte os af helligdagen og smutte på en forlænget weekend og vi er taget tilbage til St. Peter am Kammersberg.

Vandreskoene er blevet fundet frem fra gemmerne…

Vi bor i de smukkeste omgivelser midt i alperne, som vi plejer…

Vejrudsigten for weekenden er ikke lovende, så vi stod tidligt op og kom afsted inden regnen meldte sig om eftermiddagen..

Vi startede torsdagen med at tage en tur op til smukke Etrachsee og vi nåede lige en omgang omkring søen inden regnen kom…

Fredag ville vi køre en tur op og gense Ruin Steinschloß, som vi vandrede op til i 2013, men vi måtte opgive, for vejen op var simpelthen for smal til at vi turde at vove os ud på den tur i vores bil, så vi nød udsigten og stoppede på vejen ned for at nyde de blomsterfyldte marker og besøge en lille kirkegård…

Vejret var helt fornuftigt og selvom der kom nogle byger om eftermiddagen stoppede de igen så vi kunne nyde solen om aftenen, før regnen vendte tilbage om natten…

Lørdag tog vi op til Furtner Teich og gik en tur. Der er en skøn lille rute rundt om søen. Området er privat og der er nogle regler der skal overholdes for at beskytte dyrelivet og de private grunde som man færdes på. Det er en smuk tur og man møder en masse dyreliv og blomster…

Weekenden har selvfølgelig også budt på grillmad og lørdag sluttede vi af med laks og rejer…

Gensynet med St. Peter var skønt efter 4 år og vi skal helt sikkert til at bruge vores weekender mere til at komme ud igen og se alle de smukke steder vi er omgivet af :-)