web analytics

Moink balls alá Pedersen….

Der har været eksperimenter under låget til aften :-P

Vi har lavet moink balls alá Pedersen – små farsboller med bacon omkring!

Undervejs bliver moink balls’ne smurt med BBQ-sauce og jeg kan hilse at sige der duftede så englene faldt ned fra skyerne! :-D

Dagens ret blev til moink balls alá Pedersen med rösti og mozzarellatomater :-)

Fremgangsmåder osv ligger som altid på “En Grillkyllings Dagbog

Gambas al pil pil….

Der var gambas på dagens menu ;-)

Først skulle vi pille og befri dem for tarmen :shock:

Derefter kom rejerne i et ildfast fad med olie, hvidløg og chili hvorefter de kom under låg i ca. 8-10 min….

Imens fik jeg taget et par billeder af jordbærplanterne i kolonihaven ;-)

De bliver så fine – men det er gået lidt langsomt så nu håber jeg at der kommer jordbær til næste år :-)

Gambas al pil pil med lækkert økologisk solsikkekerneflütes og hvidløgssmør :-)

Tøm-køleskabet-for-rester-tærteting….

Ja, så fik jeg udryddet alle de rester der var i overskud fra ugens menu, de blev til en tærteting :-)

Sammen med et stykke svinekam uden spæk (svineryg i tyske butikker ;-)) kom fadet i grillen og det smagte nu helt godt og køleskabet blev tømt for små-gamle rester :-)

I kan som sædvanlig se mere her! :-P

Nåe ja, så kan jeg lige oplyse at gårsdagens film “Donkey Xote” var lige til at lukke op og prutte i! Vi opgav halvvejs inde i filmen og måtte slukke for skidtet! Coveret, titlen og det hele gav indtryk af at den havde sammenhæng med “Shrek” filmene men NOT havde den overhovedet!

Grillede flødefritter….

Vi skulle have haft flødekartofler til aften men de kartofler som vi køber i supermarked er ikke altid de bedste og vi kan ikke finde kartofler i skiver fra køledisken…

Vi blev enige om at flødekartofler vel ikke altid behøver at indeholde kartoffelskiver så det blev til flødefritter i stedet for (opskriften kan ses på grillkyllingen) :-P

Der spreder sig en himmelsk duft på altanen ;-)

Jaja, sådan nogle flødefritter er da ikke så dårlige igen :lol:

Nu vil vi smide “Donkey Xote” i dvd’en og se om den er noget ved – jeg må indrømme at vores sidste film jo var ganske udemærket selvom jeg havde mine tvivl da den kom med posten, men okay den var faktisk rigtig god og ganske sørgelig – så den kan i godt se :-)

Shoppetur med gode priser….

Vi startede dagen med at køre til Ingolstadt Village for vi havde hørt der var kommet nye butikker deroppe i outlet byen ;-)

Der var super godt vejr og mange mennesker – det var ikke let at finde en p-plads og det er vist første gang vi har oplevet det…

Hos Napapijri var der gode tilbud at finde, -50% på outlet prisen så vi fik købt lidt julegaver ;-)

En af de nye i outlet byen er “Schuhbecks Eis” som er en café kokken Alfons Schuhbeck har åbnet – han er Tysklands svar på Gordon Ramsay :-)

Jeg smagte mandel/honning-, rosenblomst- og mocca/kardemommeis og manden fik stracciatella-, hasselnød- og en peberis ;-)

Så gik turen videre ind til München – jeg skulle lige tjekke de nye Mulberry tasker – jaja man har vel lov at drømme (og røre) :-P

Der var godt pakket derinde i det gode vejr….

Manden her har vist brugt nogle timer på hans maleri – det forestillede “Viktualienmarkt” som ligger midt i München…

Solskin og masser af mennesker i byen…

Jeg fik mig et par nye fede jeans inde i München og i outlet fik jeg et par skønne sandaler som jeg kan holde til at gå langt i når vi skal til Sydfrankrig ;-)

Hos Napapijri snuppede jeg også lige en trøje til en god udsalgspris ;-)

Vi var først hjemme igen ved 20-tiden så vi skyndte os at tænde grillen, lave et par fyldte schnitzler og en gang kartoffelsalat, jeg havde heldigvis kogt kartoflerne i går aftes ;-)