web analytics

Ferietid…

I morgen smutter vi til Nordjylland og bliver i 5 uger – en uge hvor Mads arbejder og 4 ugers ferie.

Vi skal ud på tur med Viggo og selvfølgelig kameraet, så hvis der er nogen der har nogle gode fotosteder, så må I meget gerne dele ;-)

Især små steder, som måske ikke er så kendte og det gælder fuglesteder (især ugler og lign.), landskaber, små hyggelige havne og andre fotogene steder og det behøver ikke nødvendigvis at være i Nordjylland.

December 2023…

Så blev det da lige vinter i Bayern…

En lille gærdesmutte i sneen.

Vi mødte en fin Lækat.

Sne i haven.

Det var ikke nemt at finde parkering for der var bunker af sne overalt.

Vi mødte også en fin Mosehornugle.

Egern nød en snack på altanen da al sneen var væk igen.

Vi har grillet med gode venner – mere om det på En grillkyllings dagbog.

Vi har spist morgenmad med gode venner.

Året har slet ikke været så tosset endda :-)

Sidste feriedage i Danmark…

Vores gæster er taget hjem, men vi fortsætter ferien lidt endnu…

Havørne er altid et vildt syn og de kan virkelig få alle de andre fugle på vingerne.

Vi var et smut I skoven og fotografere svampe, mens bilen blev ladet op ved Besøgscenter Østerild.

Musvåge i Store vildmose.

På en regnvejrsdag hvor alle slapper af opdagede vi et par rådyr der lå og hvinede sig i indkørslen.

Tranefamilie i Store vildmose.

Morgenfriske Skægmejser ved Han vejlen

Hanstholm havn er altid et godt sted at smutte forbi hvis man er på de kanter. Denne gang spottede vi en smuk Rødstubet Lom

Svinklovene er et smukt sted og en gang hvor vi får tid skal vi kigge lidt nærmere på området.

Vi slog et sidste smut omkring Slettestrand inden ferien er slut og vi smutter hjem til Bayern.

Ned langs kysten…

I dag tager vi turen den anden vej langs kysten mod Thy.

Vi starter med en tur til Lund fjord, hvor vi er så heldige at finde skægmejserne der er igang med morgenmaden.

Næste stop er tilpasset så vi kan spise frokost hos Thorup strand fiskehus, som serverer noget nær verdens bedste fish & chips.

Bagefter gik turen til Bulbjerg, hvor vi fik brændt noget at det friturestegte fisk af ved at rende op og ned ad klitterne :-P

Derefter kørte vi videre til Agger Tange, hvor vi håbede på at finde sæler og vi var heldige og fandt en lille flok der lå og slappede af på stranden.

Sidste stop på vejen tilbage til sommerhuset var Stenbjerg, et af mine yndlingssteder. Dette blev også sidste stop for vores feriegæster, som flyver hjem til Bayern i morgen.

Op langs kysten…

Søndag var vejret lidt drilsk, så vi tog en lille tur op langs kysten fra Blokhus.

Første stop var stranden ved Saltum, hvor vi stødte ind i Mette. Vi brugte et par timer her, hvor nogle skød lidt fugle og andre landskab.

Bagefter kørte vi mod Lønstrup og Fyrtårnet.

På vej tilbage til Blokhus, stoppede vi ved Løkken strand. Inden vi kørte hjem smuttede vi forbi SuperBrugsen og fik lækkert aftensmad med hjem.

Campingcenter og grillhygge…

Vi har været på tur sammen med Steffi og Florian til Bayern største campingcenter med tilhørende Mega store ;-) Man kan altid få en dag til at gå med at kigge campere og udendørsgrej :-D

Vi blev enige om at grille til aften, så vi kørte hver til sit og hentede det vi skulle bruge og mødtes ved Pullinger weiher ved aftenstid, hvor Helmut også tilsluttede sig selskabet og vi havde en virkelig hyggelig aften – I kan finde mere om maden hos Grillkyllingen ;-)

Aftenstemning ved Ammersee…

Vi er kørt til Ammersee sammen med Florian og Steffi.

Vi startede med at grille burgere og det kan I se mere om hos Grillkyllingen.

Planen var at vi skulle fotografere solnedgang ved søen og senere mælkevejen ved Raisting, men det blev ikke helt som vi havde planlagt.

Skyer gjorde at vi ikke fik den flotte solnedgang som vi troede og ved Raisting var der SpaceKino, så vi måtte finde et andet sted og da vi endelig fandt et sted kom der skyer ind over og vi kunne overhovedet ikke se mælkevejen – så sluttede vi også lige af med regn, som gik over i uvejr da vi kørte hjemad. På trods af udfordringer havde vi en skøn aften :-)