web analytics

Torvedag i regnvejr…

Øv, vi har brugt hele formiddagen på at vente på posten og så havde hun ikke engang en pakke til mig – kom nu med den mobil :-(

Nå, efter den spildte formiddag gik turen ind til Freising til den ugentlige torvedag…

Der småregnede og fordi vi kom så sent var der lidt tomt i de forskellige boder….

Heldigvis havde øko-boden alt hvad vi skal bruge til denne uges madplan ;-)

Volksfest Freising….

Man kan godt mærke at der er efterår nu, der er blevet noget køligt – omkring 15 grader er alt hvad temperaturen kommer op på om dagen…

Grillen blev tændt og der kom røg i udekøkkenet – se mere her :-)

Da vi havde spist satte vi kursen mod Freising….

I dag starter volksfest – den lokale udgave af oktoberfest

I hele september holder hver (større) by deres egen form for oktoberfest med øltelte og kæmpe tivoli….

Forlystelserne er kæmpe store og vi undrer os over at det er muligt at rejse rundt med så store maskiner, især den store vandrutchebane som er pæn stor og rummer rimelig meget vand!

Lige bortset fra boden med brændte nødder er madboderne ikke noget at råbe hurra for – det er noget underligt noget de spiser her, feks. hvad der ligner et rundstykke med sild i…. hmm nej tak siger jeg bare :-D

Kl 21.30 holdt alle forlystelserne pause og det var tid til fyrværkeri – hold da op det var flot og ved radiobilerne blev der sat musik på som passede til fyrværkeriet, super flot! Det skal vi vist ind og se igen på næste søndag når de afslutter festen med et nyt fyrværkeri :-)

Torvedag og oversvømmelser….

Der er torvedag i Freising og vi tog derind for at købe frugt og grønt…

Heldigvis havde den økologiske bod alt hvad vi skulle bruge – og lidt mere til ;-)

Jeg vil så gerne have sådan et skind til at ligge i vores “Eames Rocker” men vi kan ikke rigtig bestemme os for farven så det må vente lidt endnu ;-)

Der er nu altid mange mennesker på torvet lige gyldigt hvilket vejr der er…

På vejen hjem stoppede vi lige ved broen der går over “Amper” – der er kommet så meget regn hernede de sidste par dage at der er oversvømmelser overalt…

Markerne ved siden af floden….

Her står jeg ved skillelinjen for hvor floden plejer at gå til….

Sneglene kæmpede en kamp og der var flere af disse flydende flygtningelejre for snegle ;-)

Hjemme igen blev der lavet et lækkert fad med frisk øko-godter! :-)

Endnu et prik i popo’en….

Så var det endnu engang tid til et prik i popo’en så turen gik ind til Dr. Pfefferle i Freising – samtidig fik vi bestilt tid til blodprøver i morgen tidlig så jeg lige kan få tjekket det hele ;-)

Bagefter smuttede vi forbi Maxipizza i Freising efter aftensmad – vejrudsigten havde lovet regn og torden i dag men solen skinner og der er 22 grader så vi kunne sidde ude og nyde en kold cola mens vi ventede på pizza ;-)

Søndagstur til slot Linderhof….

Turen i dag gik mod alperne….

Efter en times kørsel var der den fineste udsigt til alperne ;-)

Vejen gik op med klippevægge og hårnålesving…

Turen gik til “Schloss Linderhof” hvor vi starter med at se “Det Marrokanske Hus“…

Der var sat glasruder op lige indenfor indgangs døren så det var lidt svært at tage nogle ordenlige billeder her :-(

Udsigten fra slottet og ned over springvandet…

Selve slottet….

Så gik turen ellers opad en masse trapper og vi endte til sidst på toppen hvor Venus’ Tempel står og der var en fantastisk udsigt…

Udsigten ned over haven og slottet med alperne i baggrunden – man kan slet ikke fornemme ud fra billedet hvor lang grunden var og hvor langt der var op ad alle trapperne  :-)

Mens vi stod allerøverst oppe og svedte gik springvandet selvfølgelig igang – det springer 22 meter op i luften! ;-)

Vi skyndte os ned ad alle trapperne igen (ganske hårdt når der er 30 grader!) men de slukkede for det inden vi nåede ned så vi tog os en slapper i skyggen en halv times tid til det blev tændt igen ;-)

Han har dælme fået brugt noget guld ham den gale Kong Ludwig II

Bagefter tog vi turen op i den anden ende af slotshaven…

Bag slottet lå endnu et imponerende springvand – meningen var at vi skulle op og se hans grotte men da vi kom derop fandt vi ud af at den krævede billet som vi skulle helt ned til p-pladsen for at købe så den måtte vente til næste gang :-(

På vejen tilbage til bilen var springvandet igang igen ;-)

Nede ved p-pladsen igen snakkede vi om at få lidt at spise i den “Biergarten” der lå ved p-pladsen…

Men vi endte med at købe en panini i den “rigtige” kiosk – oppe på planen over parken stod der at der var en “kiosk” oppe ved grotten men vi endte med at gå ned mod p-pladsen i stedet, hmm vi skulle nok have taget den “kiosk” oppe ved grotten for det var en “Maurisk Kiosk” som var tem’li flot, øv den må også vente til næste gang, ligesom “Jagt Hytten” – der er SÅ mange bygninger på den grund at det er svært at overskue :-)

Nå, bagefter gik turen til byen Ettal hvor vi skulle se “Kloster Ettal” og det var super flot!

Vi var inde og se Kloster kirken og den var ikke mindre end imponerende! Tjek lige det loft!

Det blev sidste stop på søndagens udflugt – jeg var inde og tænde lys for dem der ikke er hos os længere….

Shoppetur med gode priser….

Vi startede dagen med at køre til Ingolstadt Village for vi havde hørt der var kommet nye butikker deroppe i outlet byen ;-)

Der var super godt vejr og mange mennesker – det var ikke let at finde en p-plads og det er vist første gang vi har oplevet det…

Hos Napapijri var der gode tilbud at finde, -50% på outlet prisen så vi fik købt lidt julegaver ;-)

En af de nye i outlet byen er “Schuhbecks Eis” som er en café kokken Alfons Schuhbeck har åbnet – han er Tysklands svar på Gordon Ramsay :-)

Jeg smagte mandel/honning-, rosenblomst- og mocca/kardemommeis og manden fik stracciatella-, hasselnød- og en peberis ;-)

Så gik turen videre ind til München – jeg skulle lige tjekke de nye Mulberry tasker – jaja man har vel lov at drømme (og røre) :-P

Der var godt pakket derinde i det gode vejr….

Manden her har vist brugt nogle timer på hans maleri – det forestillede “Viktualienmarkt” som ligger midt i München…

Solskin og masser af mennesker i byen…

Jeg fik mig et par nye fede jeans inde i München og i outlet fik jeg et par skønne sandaler som jeg kan holde til at gå langt i når vi skal til Sydfrankrig ;-)

Hos Napapijri snuppede jeg også lige en trøje til en god udsalgspris ;-)

Vi var først hjemme igen ved 20-tiden så vi skyndte os at tænde grillen, lave et par fyldte schnitzler og en gang kartoffelsalat, jeg havde heldigvis kogt kartoflerne i går aftes ;-)