maj 18

Indvielse af Weber pizza ovn

Sidste år fik jeg en Weber pizza ovn af konen i fødselsdagsgave. Desværre havde Weber produktionsproblemer og måtte udskyde lanceringen til i år. Svigerforældrene er på besøg i denne weekend og de har taget ovnen med fra Danmark – den kommer nemlig først på markedet her i Tyskland til julehandlen…

Briketter fra en fyldt grillstarter fordeles jævnt i bunden af Weberen.

Mens grillen bliver varm bliver fyldet forberedt.

Konen har lavet en god pizzadej – opskriften kommer fra bogen “Pizza – The Collection” af Pete Evans.

Første pizza kommer under låget… Vi prøver først med bagepapir under pizzaen, men det var ikke lige et hit. Så bagefter drysses mel på pizzastenen og det spiller bare.

Vente, vente, vente, vente…. Men ikke længe – det går stærkt i forhold til en normal pizzasten.

Første pizza, bunden er smurt med chiliolie og fine kartoffelskiver og rødløg er det eneste der kommer på. Super simpel og super lækker!

Næste pizza er med hjemmelavet tomatsalsa og bøffelmozzarella, herefter bages pizzaen i ovnen. Når den er færdig kommes der parmaskinke, rucola salat, revet parmasanost og et strejf balsamico creme på.

Tredje pizza er med tomatsalsa, revet mozzarella, oksekød, røget bacon og rødløg.

Sidste omgang for idag. Tomatsalsa, mozzarella og spansk paprikapølse.

Hold da en forskel på en traditionel pizzasten til grill og så den nye pizzaovn. Det havde jeg ikke forestillet mig og jeg kan kun anbefale pizzaelskende grillfolk at anskaffe sig sådan en pizzaovn…

2
kommentarer

2 kommentarer!!!

  1. belinda siger:

    Hvor ser det lækkert ud! Vi har selv webers pizzasten, men synes ikke der er den store forskel på at bruge den i ovnen og så på gril.

    • manden siger:

      Hej.
      Vi har aldrig selv prøvet pizzastenen i en almindelig ovn, men forskellen på en pizzasten og en pizzaovn til Weberen er virkelig meget større end vi havde forestillet os. Bunden var så meget bedre bagt og perfekt sprød.

      Den bliver vist et stort hit her hos os 😉

Kommentar