Så skal der lige ryddes op og ud i nogle af de mange opskrifter man har samlet sig. Jeg kan alligevel ikke finde noget som helst i det rod…..
Hehe der var godt nok nogle af dem der gik så langt tilbage i tid at de har været på mode flere gange siden med årtier imellem, men nu har de vist passeret både retro, vintage og hvad man ellers har :-)
Er her om aftenen hvor man lige har lavet en spand af Fru Ronnes rooibush karamel the og surfer lidt rundt efter én bestemt ting men ender sååå langt væk at man næsten glemmer hvad man startede med at kigge efter, men med en lille snack til er det hele bare godt – Mmmmm jeg har en svaghed for Magnum Double Caramel :-)
Jeg har tidligere idag måtte smide mit tæppe fra Tyrkiet væk, det har ellers været et kært eje og jeg har været så glad for det men jeg måtte så idag konstatere at min bukserøv var fuldstændig mørkerød af at sidde på det :-(
Jeg skulle bare have det håndlavede, tonstunge (iflg Mads) tæppe med hjem fra vores tyrkiet rejse, det var jo SÅ flot og håndlavet med små spejlmosaikker osv – vi brugte det til at starte med som sengetæppe men efter en vask smed det de fleste af mosaikkerne, faldt fuldstændig fra hinanden og var stort set umuligt at have med at gøre som sengetæppe, derefter kom det ind på min stol i kontoret for det var ihvert fald for flot til bare at smide ud (selvom det nu hang i laser), nu er min røv rød og tæppet lugter af loppehalsbånd (en lugt som er fulgt med fra tyrkiet), så jeg har måtte gå den tunge gang til skraldespanden med mit elskede tyrkiske tæppe – så det er ikke godt håndværk tyrkiet repræsenterer i min verden :(
Så fik jeg lige et glimt at lys ind igennem mit vindue og kiggede op fra moderskibet et øjeblik – og hold da så op sikke en himmel! Helt mørk i den ene ende og flot blå i den anden.
Man får helt abstinenser i pegefingeren og skuler over til reolen – Det er ved at være længe siden den er blevet luftet, det er jo helt forfærdeligt!
Ja, når man ikke kan finde på andet, kan man give sig til at rydde lidt op i alle sine mange, mange links som man bare lige smider ind i sine favoritter for så kan man bare lige kigge på dem bagefter – borset fra at man så ikke kan finde rundt i det fordi man ikke smider dem i de dertil indrettede mapper med det samme…
Derfor har jeg brugt den sidste halve time på at sortere, slette alle dem som åbenbart ikke eksisterer mere og slette i dem som ligger der 5 gange eller mere…
Sådan, ikke et eneste link der ikke ligger i sin mappe……. Så kan jeg lære det… indtil næste gang…
Uhh jeg glemte helt middagsmad – så det bliver en af de hurtige (læs: kedelige) idag, hamburgryg med agurk og ost med, nåe ja idag er det så tanken om tomat jeg har på…