web analytics

Dørtelefonen ringer….

“Hej det er posten, jeg har en pakke til dig”

img_2118

Han kommer med alt mit garn som jeg bestilte i torsdags… Det var hurtigt – Åh nej jeg kan næsten ikke vente med at komme igang, men jeg har jo liiiige mine 2 projekter jeg skal have afsluttet først :-(

img_2120

Og der var en overraskelse i pakken – der var vedlagt en lille pose Earl Grey the, jeg syntes altså det er rigtig hyggeligt med sådan nogle små overraskelser, man kan ikke undgå at komme til at smile når det sker.

TI Fest på Mortens Kro.

Så er det dagen hvor Texas Instruments personaleforening holder afskedsfest på Mortens Kro

img_2088

Dette billede er taget af en kollega til min mand.

Menuen bestod af:

Forret nr 1: Tynde skiver af hjemmerøget havtaske filet serveret med salat af avokado og mango krydret med rød peber samt tomatiseret legeret sauce. samt grillet marineret kammusling og urter.

Forret nr 2: Stegt bryst af Bornhomer unghane fyldt med årstidens svampe og timian serveret på bund af Perle byg risotto med svampe supreme sauce og sirup af maidera vin.

Hovedret: Nordjysk frilands kalvemørbrad marineret i trøffel og cognac. Serveret med lille tærte fyldt med forårsløg og grønne asparges. Jordskokke souffle i lille kop. Kraftig kalve glace med cognac og trøffel.

Dessert: Chokolade creme brule, gratineret med rørsukker og serveret med vanilje iscreme.Marengs rede fyldt med mango sorbet med stykker af soltørret melon samt pure af hindbær. Glas med kompot af rabarber, rabarber-gele og rabarber-iscreme toppet med candyfloss.

img_2095-4

Puha det var go’ mam!

img_2103

Bagefter gik turen til Caféministeriet – hvor jeg fik den mest fedtede strawberry daiquiri ever! eller det var nok mere glasset der var fedtet :-)

img_2107

Min skønne mand ;-)

img_2110

Lige en søbogaard hyldeblomstdrik inden vi går hjemad i regnvejr :-(

Projekter jeg er igang med lige nu…

Mine projekter som jeg arbejder på lige nu:

img_2004

En lille poncho som bare vil drille mig, måske fordi jeg sidder foran fjernsynet eller computeren mens jeg strikker mønster – må hellere holde op med det, ihvert fald indtil jeg har fået denne ryddet af bordet så jeg kan komme igang med noget nyt :-)

img_2006

Og tadaaa endnu et hækleprojekt, det er ikke fordi det er svært, det er vist mere fordi jeg hurtig kommer til at kede mig ved at hækle firkanter, firkanter og firkanter – glæder mig til stykket med trekanter eller måske bare til at blive færdig :-)

Så kom det!

Endelig ringede de fra Salling og sagde at mit tørklæde var ankommet..

img_2031

Jeg havde på en af mine sjældne (host!) rundture på nettet fundet dette fantastiske tørklæde og igen måtte jeg bare have det, men kunne ikke bestille det på nettet… Så, måtte byen rundt for at se hvem der forhandlede dette pragtstykke, men øv ingen havde det… Så en tur i Salling og høre dem om de ville få det hjem, og selvfølgelig ville de det….

img_2034

3 lange uger senere ankommer det så, man skulle tro det kom med cykelbud fra afrika og ikke fra Århus med PostDk ;-)

En kop the skal der til…

Her en torsdag formiddag surfer jeg lidt tilfældigt rundt på nettet og lige pludselig mens jeg snuste rundt inde på “Slagt en Hellig ko” sprang dette her fantastiske web-link op i hovedet på mig! ETSY, det er en side hvor folk fra hele verden sælger deres super flotte håndlavede ting og sager – der er alt godt fra havet og jeg tror man kunne surfe derinde til man blev gammel og grå og stadig ikke have set det hele.

img_2024

Der faldt sørme en lille pung, 2 brilleetuier, der er lavet af en japansk kvinde der syer dem af gamle kimonoer og 2 sjove vedhæng som er lavet ud af gamle scrablebrikker ned i min kurv mens jeg var derinde – og nej Mads sådan en kurv kan kun tømmes ved at “gå til kassen” ;-)