web analytics

Så kom regnen!

Vi har købt os en kurv vi kan bruge i stedet for plastikposer når vi handler, for hernede sortere de affald og genbruger til den store guldmedalje så man sparer på plastikposerne og så er det også meget lettere med en kurv.

Vores fine indkøbskurv

Der kan dælme være noget i sådan en kurv – Vi var på torvet, ved slagteren og bageren og det hele kunne være i kurven :-)

Dagens høst

Idag fik vi løg, tomater, cocktailtomater, forårsløg, basilikum, agurk, æbler, bananer og 3 bk jordbær på torvet, ved slagteren købte vi 6 skiver lækkert skinke og 2 stk koteletter og til sidst omkring bageren efter flutes til i aften og lidt morgenbrød til weekenden – pris; 28,19 euro (211,50 dkr) ;-)

Ved grøntboden som drives af Familien Neumueller, blev vi betjent af Andrea som vi har handlet ved før, hun går og smågriner når vi har svært ved udtalen og så fortæller hun hvad det hele hedder på tysk, forårsløg vidste vi ikke lige hvad hed så dem pegede Mads bare på og sagde at vi også skulle have sådan nogle med, så sagde hun smågrinende: “Früh-lings-zwie-beln, ja det er også en svær en”  hehe de er nu så søde hernede, og det er det samme lige meget hvor man kommer, søde og hjælpsomme :-)

Regnvejr

Vi nåede lige at komme ind igen så kom regnen og det ser ud til at vare ved, så dagen idag står på indendørshygge.

Hyggeoser i den dyre ende

Vi har været i München og ose i dag, og det var i den dyre ende :-)

Fünf Höfe Shopping

Fünf Höfe er et shoppingcenter i München hvor man bla finder Napapijri, D&G, Armani osv. og lidt længere nede på Maximillianstrasse ligger Dior, Gucci, Valentino og alle de andre store (Læs: Dyre!) butikker :-)

Vores nye taske

Vi fik os en lækker weekendtaske i Napapijri butikken – Mads skal bruge en taske når han skal til møde om et par uger oppe i nordtyskland og vi har jo kun vores kæmpe kufferter med ;-)

Gademusikanter

Lidt musik skal der også til.

Frugtfad

Og et levende frugtfad :-D

Apple Store

Lige pludselig kunne jeg mærke at Mads satte tempoet i vejret og gik rimelig målrettet efter noget så da jeg kiggede op og fik øje på æblet vidste jeg hvor det bar hen – en omgang i en vaskeægte Apple Store, ih så var hans fødselsdag reddet! :-D

Pas på sporvognen!

Man skal lige vænne sig til at der kører sporvogne, dem glemmer man nogle gang at kigge efter.

Tilbage igen, har Mads bestemt menuen og der er hentet pizza fra Maxi Pizza i Freising ;-)

Min pizza

Jeg fik med mozarella, løg, skinke og champions.

Mads pizza

og fødselsdagsbarnet fik med mozarella, skinke, rucola og parmesan :-)

Til manden der har ALT!

Hehe, nu har han fået sin gave så nu kan jeg godt afsløre hvad det er, jeg har givet ham – En lille tur op og flyve med luftballon!

http://www.hot-air.de/

Turen går henover alle de  flotte søer der ligger i området, bla Starnberger See som vi besøgte for nogle dage siden, og over det flotte Bayerske landskab med panoramaudsigt til alperne – så kan det vist også kun blive en god oplevelse! :-D

Mens jeg venter på at manden selv kommer hjem fra arbejde, tager jeg lige en slapper i solen med min bog :-)

Endnu et kapitel bliver slugt.

En lille is blev det til…

Vi har været en tur i centret for at se om vi kunne finde en Skype telefon, men dem kan vi åbenbart kun finde på nettet. På vej derind blev vi overhalet af vores næste bil….

Vores næste bil

En super lækker Aston Martin! Uha sådan en fiks ting skulle man have som konebil ;-)

I centret er vi flere gange gået forbi den lækre italienske iscafé og kigget på alle de flotte isanretninger som folk sad med så idag blev fristelsen for stor og vi måtte bare prøve en – vi blev enige om at fejre Mads’ fødselsdag lidt på forhånd :-D

Mmmm en lille jordbær is

Jeg fik en jordbær/vaniljeis med friske jordbær, hold så op den var stor og MUMS! På menukortet ved siden af mig kan man se deres ispizzaer, en bund af is fyldt med frisk frugt, den må vi prøve engang ;-)

En blandet landhandel til Mads

Mads fik en ordenlig gang blandet landhandel, der var noget nougat-, stracciatella-, chokolade- og karamelis med krokantdrys, flødeskum og karamelsauce! – mon jeg har glemt noget? :-)

Mads fødselsdagsgave

Han fik også købt en lækker jakke for svigermor og svigerfars fødselsdagsgave, han har længe ledt efter en sommerjakke og nu hang den lige inde i Levis butikken og så må man jo slå til ;-)

Så har vi fundet lejligheden!

Ih hvor var det en skøn lejlighed, perfekt størrelse, flot og velholdt og i skønne omgivelser.

Huset med lejligheden

Lejligheden er hele den øverste etage i et 2 familiers hus, lidt ude på landet – men stadig kun ca 10 km fra Freising. Der er 100 kvm bolig, et kæmpe kælderrum og en lækker stor garage der skal åbnes med kode. Der er sydvendt altan, hvor man ihvert fald godt må grille med gas og el, kul skulle man lige undersøge om man måtte bruge.

Indkørslen til garager

Nu håber vi bare at vi får den, vi skal udfylde et ansøgningsskema og sende til mægleren, i den nederste etage bor datteren af ejeren af huset og hende skal vi vist også lige møde for hun skal godkende os som lejere – Hehe sikke et døje hernede for at få en lejlighed :-)

Eneste problem er at den først er ledig fra 1/8-09, måske fra 15/7-09, så det vil sige at vi skal betale en formue for at bo i den midlertidige lejlighed indtil da :-(