web analytics

1-2-3 scan…..

Jeg har fået vasket op, ryddet op, støvsuget og gjort rent så nu har jeg startet scanneren ;-)

Troede sådan en kørte på auto men nej da man skal selv sidde og flytte slæden med lysbilleder – jeg troede jo bare jeg kunne sætte 4 over og tryk scan, men jeg blev klogere :-)

Manden mener at svigermor har nævnt at der skulle være omkring 2000 lysbilleder…..

Nå men jeg har nu taget hul på første kasse fra 1972/73 – hvornår mon jeg når sidste lysbillede ;-)

En billig klipning…

Jeg har endelig taget mig sammen til at komme til frisøren – jeg er jo ikke helt tryg ved tyskerstilen de kører hernede :lol:

Men vores lokale frisør her i Wolfersdorf har vundet så mange priser og hva det gror vel ud igen :-D

Efter frisøren kørte vi til Lerchenfeld hvor mandens sekretær havde fortalt der lå en lækker øko-butik som måske havde nogle af de ting vi manglede, vi kan bla ikke finde durummel hernede hverken alm eller øko… Hold da op der var meget godt derinde, de havde en stor frugt og grønt-afdeling, masser af forskelligt mel, kerner, frø, linser, bønner osv. de havde en lækker kød-afdeling, oste-afdeling og den lækreste bager-afdeling med skønne kager de havde også et stort udvalg af the og kaffe – det er vist ikke sidste gang vi har været her, det var et helt mini supermarked kun med øko-varer :-D

Så gik turen ind til Freising hvor vi var omkring vores øko-bager og vi skulle da også lige have årets første spis-udendørs-is – Mmmmm de sparker altså numse de italienere med deres lækre is :-D

Her er så mit nye tyskerhår til den nette sum af 31 euro (231 dkr) – det er jeg nu godt tilfreds med :-) Vi var inde ved Maxipizza og skulle have lidt aftensmad med hjem, og manden går op og bestiller, “2 store pizza’er, en nr 28 og en nr 38, tak“, vi sætter os og venter, da pizzamanden så kaldte at pizzaerne var færdige og stod med to KÆMPE og jeg mener KÆMPE pizzabakker til os var mandens eneste kommentar “Ups, jeg kom vist til at sige store pizzaer” :lol:

De var så store at de næsten ikke kunne komme ind i Mini’en – hold nu op vi har pizza til 100 år nu :-D

Her er så de lækre ting vi fandt i den nye øko-butik – Mmmm jeg fik noget æble/kanel the og vi fandt den uundværlig parmesanost og vi fik endda vores fuldkornsdurummel som vi har ledt længe efter, jeg fik også lidt nyt til spirebakken, manden fandt sig en pose chips :-) Inde hos bageren i Freising fik vi forresten også lige et par øko-florentiner med hjem, det er da bare ynglingskagen :-D

Så skal der scannes…

Den nåede lige at komme inden manden smutter til USA – scanneren til lysbilleder, så kan det være vi kan nå at spænde den til og teste den så jeg kan gå igang mens han er væk….

Mine svigerforældre har en millionmilliard, nå okay i hvert fald MANGE lysbilleder som skal scannes ind, og det har jeg meldt mig til at gøre da de ingen computer har – så nu ved jeg da hvad de næste mange dage, uger, måneder skal gå med :-D

Fredag med råhygge…

Så blev det fredag endnu engang og da manden flyver til USA imorgen tidligt skal vi have råhygge fredag ;-)

Jeg har haft formiddagshygge og nu vil jeg lunte ud i bad for snart har manden fri og vi skal på en hyggetur ind til Freising, for mandens sekretær har fortalt om nogle fine butikker som har lige de ting vi har ledt efter ;-)

Nye pastatallerkener….

Vi har været ude og handle, det plejer vi godt nok at gøre om fredagen men da manden tager til USA lørdag morgen valgte vi at få det overstået idag i stedet for – så kan vi nemlig tage ind til Freising imorgen og hygge handle ;-)

Vi fik os lige en Magnum til at køre hjem på bagefter, manden fik en Magnum Gold og jow da om den ikke var guldfarvet :-)

Vi får sådan nogle samlemærker hver gang vi handler i Edeka som vi så kan bruge til forskellige ting og sager….

Idag havde vi samlet 25 stk og for dem plus 10 euro (75 dkr) kunne vi få 2 fede pastatallerkener – det var da en god handel :-)

Til aften stod den jo på spaghetti grams og til jer der ikke ved hvad det er kommer forklaringen her – 6 stk æg, 6 stk pølser (mere eller mindre hvis man syntes) og noget kogt pasta (½-1 pose alt efter hvor mange det er til), æggene smides på panden og røres i indtil de er blevet til fast “smulder” eller røræg, pølserne skæres i skiver og kommes i panden sammen med æggene – nu havde jeg noget koldt pasta fra igår så det kommer også i panden når pølserne er stegt ellers rører man bare det nykogte pasta sammen med æg og pølser – så plejer vi bare at røre det hele rundt med noget ketchup men idag havde jeg valgt noget økologisk tomat puré som jeg kom med i panden og lader det hele varme igennem…

Det fik lige en håndfuld frisk basilikum rørt med i og så noget friskrevet parmasan over (og ja jeg ved at jeg er storforbruger :lol: ) og så er der serveret – det er da det man kan kalde turbo mad, det tager ingen tid og smager rigtig godt :-)

Man kan variere med bacon, parmaskinke osv osv kun fantasien sætter grænser ;-)

Mungbønner på vej….

Mmmmm, så er der sat flere mungbønner til spiring ;-)

De er bare super gode – jeg har aldrig været så vild med bønnespirer for jeg syntes de smager “gamle” men dem man spirer selv er fantastiske og bare mugbønnerne alene er grund nok til at investere i en spire-boks – men der er masser af muligheder for gode spirer man selv kan lave :-D