Vi har i forbindelse med vores “nye livsstil” snakket om, om vi syntes det er nok “bare” at tabe os – og nej vi vil også gerne kigge på nogle sundere alternativer til de ting vi spiser i hverdagen – vi har feks skiftet pastaen ud med fuldkornspasta, det hvide brød med masser af kerner (det er nu længe siden ;-) ) og der skal kigges på nogle linser, perlebyg, bønner og andre sjove ting som vi ikke rigtig har fået så meget før ;-)
Derudover er vi begyndt løbende som vi løber tør at skifte til økologiske varer, da vi også syntes vi bør tænke over hvad vi putter i vores mund af giftstoffer og sprøjtemidler – jeg er i hvert fald begyndt at tænke lidt mere over det, også fordi der er så meget allergi og sygdom idag, det må da hænge sammen med alt det der bliver sprøjtet med og alt det der bliver puttet i vores mad – ikke at vi skal være fanatiske og ikke spise os en købepizza eller andet ikke økologisk, men man kan bare godt tænke lidt over hvad man gør ved sig selv og kan man skifte størstedelen ud med sundere og økologiske alternativer er det vel bedre end ingenting ;-)
I næste uge tager manden endnu engang til USA og der har jeg planlagt at bage nogle lækre grove pitabrød og grove burgerboller til fryseren – for vi har planer om nogle store fede økologiske burgere til sommer på grillen, nu har vi jo også fået vores egen øko-slagter her i Wolfersdorf og hans kød er ikke sådan at sige ski’e til :lol: