web analytics

Lidt flere bagerier og lidt gaver…

I søndags bagte jeg hvidløgsflutes til en rest blomkålssuppe jeg havde i fryseren. Sidst der var tilbud på øko blomkål, lavede jeg så meget suppe, at der også blev en god portion til fryseren.

De her flutes er virkelig gode og jeg har fundet en lignende opskrift lige her, hvis du skulle få lyst til at prøve dem :-)

I onsdags blev jeg så forkælet at det er helt tosset ;-)

Der er kommet en Lakrids butik i München og Mads havde købt yndlingslakridser til mig :-)

Så fik jeg en sirup lavet på basilikumblomster og jeg glæder mig til at få en god gin med denne sirup i ;-) Den kan jo også bruges til andre ting som f.eks. smoothies eller på morgenmaden… Den er lavet her i bayern og jeg elsker sådan nogle lækre lokale produkter…

Endnu en lokal ting, var disse æg fra Cafe Maelu i München og dem glæder jeg mig til at nyde til en af Mads’ gode cappuccinoer ;-)

Sidst men ikke mindst var der praliner fra vores lokale chocolaterie i Freising. Total favoritchokolade og det er små bidder af lykke :-D

I dag har jeg så bagt brownie, for alt andet drillede og så kan man jo altid bage en kage :-P

God  weekend derude :-)

2 kommentarer til “Lidt flere bagerier og lidt gaver…

  1. Dejligt at blive forkælet.
    Herhjemme var valentinsdag ikke noget at fejre bare for få år siden, men i år var der hele 24% der markere denne dag. Iflg. et indslag på DR Nyhederne. Hos mig har det ikke vundet indpas endnu. Denne vestjyske sparsomlighed/nærighed fylder hvor jeg færdes, sammen med kommentarerne al den nymodens pjat, eller hvorfor tage sådan noget amerikaniseret pjat til os. Dog kan jeg se Halloween er kommet ind i langt flere hjem, så tror på Valentinsdag nok skal få en bedre plads.
    Måske skulle vi også tage Thanksgiving til os.

    1. Jeg synes lidt at det var bedre, at man værnede om de traditioner, som man har i det land man bor i. Mange danske traditioner bliver lidt overgået af de amerikanske, som man som dansker jo ikke har noget forhold til..

      Vi fejrer som sådan ikke valentinsdag, men hygger os med lidt god mad og gerne en lille kage. De ting jeg har fået, var ting der alligevel stod på vores liste over ting der skal prøves, så det er egentlig bare lidt hygge som ligeså godt kunne være sket på en her almindelig dag :-)

      Halloween bliver fejret hernede, men det er lidt noget andet for Allerheiligen er en helligdag, så det er en tradition her. Man tænder lys på kirkegårdene og “fejrer” de døde – vi har også Fastelavn og det bliver fejret som jeg husker det da jeg var barn. Store optog med paradevogne, musik og stor festivitas :-)

      Bayern er meget traditionstro og hernede handler det meget om nærvær, fejring og respekt – og også meget stolthed over traditoner og håndværk og lignende. Det synes jeg simpelthen er så skønt – ingen jantelov her :-D
      Vi kan godt mærke, at der bliver gjort meget grin med Lederhosen og Dirndl og tyskland generelt, men det handler om tradition og stolthed over at være bayersk – noget man kunne lære noget af som dansker…

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *