web analytics

Lønstrup.

Idag smuttede vi en tur til Lønstrup, en af mine favoritter ved vestkysten – der er så hyggeligt både i og udenfor sæsonen.

Lønstrup

Der skulle geocache’s lidt, men der var ryk på vinden så det blev kun til 2 cacher.

Mads

Der var en super flot udsigt over stranden og havet.

Konen

Man skulle holde ved kuglepenen når man skrev i loggen ellers fløj den væk :-)

Trappen til stranden

Trappen ned til stranden var stejl og der blæste noget voldsomt så tæt på vandet.

Lønstrup

Lønstrup fra en anden vinkel end jeg plejer – vi bevæger os altid rundt i Lønstrup by og jeg har aldrig været heroppe bag byen før.

På hjemvejen smuttede vi lige forbi Blokhus og fik lækker bøf stroganoff hjemme hos mor og far – Mmmm der er ikke noget der stikker mor’s kødgryder  :-D

Blokhus i forandring..

Vi er lige kommet hjem fra et besøg hos min mor og far i Blokhus og der er sket noget siden sidst…

Nedrivning på torvet

Beton “trapperne” på torvet hvor der om sommeren altid er fyldt op med is-spisende mennesker der hyggede sig i solen, er væk nu..

Nedrivning i Blokhus

Der skal bygges nyt og hele vejen hen langs torvet kommer der små butikker…

Beach Bowl nedrivning

Beach Bowl er fuldstændigt tomt… Spændende at se når de bliver færdige med hele projektet og om der kommer nogle flotte og lækre butikker…

Stranden er der endnu..

Stranden er der heldigvis endnu, den har de ikke pillet ved :-)

Søndag med mere.

Så er der allerede blevet søndag og sidste dag i sommerhuset… Jeg starter dagen med at lave mine land- og rouladebrød som jeg rørte dej og bagte tomater til igår… Ud af 1 portion dej bliver der til 1 rouladebrød og 1 landbrød…

Rouladebrød

Dejen skal rulles ud på en bageplade og dækkes med spinat, de bagte tomater lægges på og til sidst strøes fetaost over og dejen rulles til en roulade og bages i ovnen… Mmmmm det er bare godt brød, opskiften er igen fra “Picnic” af Sylvia Danielsson, deri er også opskriften på de bagte tomater som kan bruges til utrolig mange ting…

Det færdige brød

Efter lidt morgenmad kører vi en tur til Stenbjerg. Hold så færdig der er koldt og bølgerne står højt. Men et super hyggeligt sted især med kameraet under armen :-)

Stenbjerg

Nu er weekenden slut og der skal pakkes og turen går hjemad til Aalborg igen :-(

Hjemad

Regn, regn og atter regn.

Der er regnvejr i Agger, så den står på hygge idag….

Regn

Jeg får strikket lidt på min poncho….

Der strikkes

Vi skal en tur op i Spar og handle nogle småting vi mangler, så vi tager lige en oser ved “Livets Krydderi” som ligger ved siden af… Ups, det blev til 2 flotte skåle der er lavet af muslingeskaller :-)

Livets Krydderi

Derefter står eftermiddagen i madens tegn :-)

Salsa

Der laves chili/tomat salsa til forretten…

Bagte Tomater

Bagte tomater og dej til roulade- og landbrød til imorgen…

Rouladedej og Biscotti

Jeg bager også lige nogle biscotti – opskriften er fra bogen “Picnic” af Sylvia Danielsson…..

Biscotti

Og sidst men ikke mindst, aftensmaden som er kæmperejer med chili/tomat salsa til forret…

Hovedretten er grillet svinemørbrad med champion & krydderostfyld, dertil er der Olsens lækre små grillede kartofler med cheddartern og så skal der lige slåes mave inden desserten :-)

Aftensmad

Mmmmm! Pandekager med is og et stort udvalg af diverse tilbehør: lakridssirup, forskellige franske blomster sirupper, canadisk ahornsirup, blomster honning, chokoladesauce og chilisukker.

Desert

Så skal der grilles.

Der er handlet en masse gode ingredienser ind til en hel weekend med go’ mam og der skal prøves nye ting, idag er det farserede peberfrugter der står for skud…

img_2313

Aftensmaden står på: Chokoladekylling og bagte kartofler i grillen med farserede peberfrugter og lækkert brød til.

Go Mam!

Til dessert, endnu en ny ting:  hindbær crumble… Mmmmm det er godt!

Hindbær Crumble.

…. og her i sofaen til allersidst nyder jeg en kop (kande) af min nyindkøbte Kusmi Tea med Spicy-Chocolate, som selvfølgelig er fra ynglings butikken og strikker lidt :-)

En god kop the

Den bedste tid på dagen..

Er her om aftenen hvor man lige har lavet en spand af Fru Ronnes rooibush karamel the og surfer lidt rundt efter én bestemt ting men ender sååå langt væk at man næsten glemmer hvad man startede med at kigge efter, men med en lille snack til er det hele bare godt – Mmmmm jeg har en svaghed for Magnum Double Caramel :-)

img_2258

Jeg har tidligere idag måtte smide mit tæppe fra Tyrkiet væk, det har ellers været et kært eje og jeg har været så glad for det men jeg måtte så idag konstatere at min bukserøv var fuldstændig mørkerød af at sidde på det :-(

Jeg skulle bare have det håndlavede, tonstunge (iflg Mads) tæppe med hjem fra vores tyrkiet rejse, det var jo SÅ flot og håndlavet med små spejlmosaikker osv – vi brugte det til at starte med som sengetæppe men efter en vask smed det de fleste af mosaikkerne, faldt fuldstændig fra hinanden og var stort set umuligt at have med at gøre som sengetæppe, derefter kom det ind på min stol i kontoret for det var ihvert fald for flot til bare at smide ud (selvom det nu hang i laser), nu er min røv rød og tæppet lugter af loppehalsbånd (en lugt som er fulgt med fra tyrkiet), så jeg har måtte gå den tunge gang til skraldespanden med mit elskede tyrkiske  tæppe – så det er ikke godt håndværk tyrkiet repræsenterer i min verden :(

img_2255