web analytics

Gæt engang!

Jeps, rigtig gættet! Dagens starter med regnvejr! Jeg udvikler sgu snart svømmehud hvis ikke snart det holder op igen ;-)

Der kommer heller ingen billede op, for jeg har taget SÅ mange billeder af regnvejr nu at mit kamera ikke gider tage flere regnvejrsbilleder!

Nu glæder jeg mig endnu mere til at få mine møbler i næste uge – på tirsdag kan vi hente nøglen og på næste onsdag kl 8.00 kommer flyttemændene med vores ting!

Flyttelæsset.

Det er ved at være et stykke tid siden vi har set det sidst ;-) Mon også vi snart hører noget fra vores gamle lejlighed, vi skulle jo gerne få noget depositum tilbage – spændende at se hvornår de har tænkt sig at ryste op med de penge!

Skal, skal ikke!

Vejret kan ikke rigtig bestemme sig idag….

Mørkt!

…først bliver det helt mørkt og jeg tænker at nu kommer regnen…

Lyst!

..for så at blive helt flot 10 min senere! det skifter og skifter så man ikke kan finde ud af hvordan det har tænkt sig at være idag!

Flytteklar!

Jeg er så småt begyndt at samle vores ting sammen så vi ikke glemmer noget i næste uge ;-)

Tæppeprojektet

Når nu vejret ikke rigtig kan finde ud af det så tror jeg bare det bliver en nørkledag her på matriklen idag – jeg er kommet et godt stykke med mit tæppeprojekt ;-)

Jakkeprojekt

Det går også fremad med min jakke :-)

Så har vi en lejlighed!

Vi har været til møde med ejendomsmægleren, Hr Bauer som ejer huset og Hr. Bauers datter som bor i den nederste del af huset – det gik heldigvis godt og de havde valgt os som lejere :-D

Kontrakten er underskrevet

Datteren var meget glad for at det var os der skulle flytte ind og vi tror det er det perfekte sted til os, vi snakkede med datteren om det med at grille på altanen og det var helt fint med hende, og vi måtte tilsyneladende også bruge haven som vi vil, hun virkede generelt meget sød og flexibel.

Lejekontrakt

Det er fordelen ved at flytte udenfor byen, og i dette hus hvor det kun er datteren der bor forneden og os der bor foroven – så er der ikke så mange der skal være med til at tage beslutninger.

Så fra den 1/8-09 er vi Wolfersdorf borgere ;-) Hehe det er en lille by, og ham der ejer huset er også byens slagter men han kunne desværre meddele at han gik på pension nu og dvs at slagteren lukker, men der er stadig en bager :-D

Vi er enige om at så længe vi kan få lov til at grille, kan gå i haven og sidde, få egen garage,  have 100 kvm at bo på for kun 5500 dkr inkl alt, ja så kan vi godt leve med at vi skal køre de 10 min det tager til Freising for at handle :-)

Så har vi fundet lejligheden!

Ih hvor var det en skøn lejlighed, perfekt størrelse, flot og velholdt og i skønne omgivelser.

Huset med lejligheden

Lejligheden er hele den øverste etage i et 2 familiers hus, lidt ude på landet – men stadig kun ca 10 km fra Freising. Der er 100 kvm bolig, et kæmpe kælderrum og en lækker stor garage der skal åbnes med kode. Der er sydvendt altan, hvor man ihvert fald godt må grille med gas og el, kul skulle man lige undersøge om man måtte bruge.

Indkørslen til garager

Nu håber vi bare at vi får den, vi skal udfylde et ansøgningsskema og sende til mægleren, i den nederste etage bor datteren af ejeren af huset og hende skal vi vist også lige møde for hun skal godkende os som lejere – Hehe sikke et døje hernede for at få en lejlighed :-)

Eneste problem er at den først er ledig fra 1/8-09, måske fra 15/7-09, så det vil sige at vi skal betale en formue for at bo i den midlertidige lejlighed indtil da :-(

Wolfersdorf

En lille by ca. 10 min kørsel fra Freising – der har vi fundet en skøn lejlighed, på 100 kvm, med stor sydvendt altan, stort køkken med spiseplads, stue, kontor og soveværelse. Derudover er der et stort badeværelse og et gæstetoilet.

Jeg har lige lånt lidt billeder fra mæglerens side:

Gæstetoilet

Gæstetoilet og badeværelse er begge i pæne lyse farver, det er ikke let at finde hernede – de er lidt bagud her mht boligstil :-)

Stuen med udgang til altanen

Stuen med udgang til altan – vi er mest spændte på om der er nok plads i stuen – hernede kan de godt have en entre der er kæmpe og en lille stue, underlig opdeling af plads de har hernede.

Køkkenet med spiseplads

Køkken med spiseplads, heller ikke let at finde hernede – det er ikke i den bedste farve men det er gratis! Vi kan simpelthen ikke finde en lejlighed hvor køkkenet følger med vi skal enten betale for det køkken der sidder i (og det er ikke ret mange) eller købe et nyt selv og sætte ind og det syntes vi ikke lige vi vil bruge penge på.

Altanen

Altanen med godt med plads – nu er vi spændt på om vi må grille her for det kan vi nemlig heller ikke rigtig finde nogen steder man må. Altanen er sydvendt, også en god ting når vi skal have vores parabol op :-)

Så nu bliver det spændende at se imorgen om den er så fin som på billederne – vores relocation agent er igen gået på ferie og har overladt os til en af hendes kollegaer, men vi fandt nogle lejligheder i sidste uge som vi skrev til hende at vi gerne vil ud og se men vi har stadig ikke hørt fra hende, så ved denne lejlighed har vi fået Mads’ assistent til at kontakte  ejendomsmægleren og få en tid til os for nu er vi blevet lidt træt af deres tempo!! Og vi vil gerne ud af denne midlertidige lejlighed, for den koster 1600 euro om måneden, det er 12000 dkr! og det skal vi selv betale fra den 20/6-09, så vi vil gerne ud herfra inden. Den vi har kig på koster omkring 730 euro om måneden inkl forbrug (ca 5500 dkr).

Forskelligheder

Mads måtte skære noget af vores forlængerledning for at den kan bruges i de tyske stikkontakter ;-)

Små justeringer

Vi tager lige en let frokost inden vi smutter ud i det gode vejr.

Frokost

Det er noget billigere at handle ind hernede end hjemme i Danmark, feks:

– 10 stk æg fra fritgående høns – 13,33 kr (ca. 30 kr i DK)
– 1 stk Erdinger Weissbier o,5 l – 6,63 kr (ca 20 kr i DK)
– 1 stk Buko Provence smørost – 8,86 kr
– 1 stk frisk ananas – 7,37 kr
– 1 stk vandmelon á 4,2 kg – 24,72 kr
– 6 stk 1,5 l Pepsi Light – 37,15 kr (plus pant) (20,95 kr stk i DK)
– 8 stk Bananer – 17,20 kr (ca. 25 kr i DK)
– 1 stk Dr. Oetker pizza – 18,54 kr (ca. 24 kr i DK)

Der er ingen af de varer vi har købt som var på tilbud, så det er normalprisen vi har skrevet, butikken svarer nogenlunde til en SuperBrugs – der er lidt at spare ;-)

Morgen i Freising

Så er det tid til morgenmad i Freising. De melder om op til 30 grader hernede idag!

Ovnen

Der mangler godt nok mange ting i sådan en midlertidig bolig, men ovnen er smart, bageplader og rist ligger på skinner som man kan køre ud, det er noget lettere end at stå og rage inde i ovnen ;-)

Pedersen

Pedersen med morgenhår :-D

Morgenmad

Det gik lidt stærkt da vi skulle handle ind igår, vi havde kun 20 min inden de lukkede og vi kunne ikke lige finde rundt i de mange nye varer, men kærgården, nutella og buko ost ved vi da hvad er ;-)

Idag er der helligdag og totalt øde hernede, det er ikke ligesom helligdag derhjemme hvor vi er knap så “hellige” :-)