web analytics

Huer til vinterens kulde…

Så fik jeg lavet en hue mere. Denne gang er den strikket i det lækre alpaca som jeg købte i Østrig..

Huer til vinterens kulde... Huer til vinterens kulde...

Huen er ualmindelig blød og jeg er sikker på den nok skal blive et hit :-) Jeg har taget udgangspunkt i hue nr. 1 i denne opskrift, min er bare strikket på pind 6 og 8, jeg har slået 69 m op i stedet for 59 og jeg skiftede pind efter kun 5cm og tog ind allerede ved 20cm og så har jeg sat en pelspompon på ;-)

Huer til vinterens kulde... Huer til vinterens kulde... Huer til vinterens kulde... Huer til vinterens kulde...

Da vi var ude og tage billeder af den nye hue, kunne jeg lige få skudt et par af de andre huer også, for man kan nu bedre se dem når de kommer på :-)

Med pels og stjerner…

Jeg har omsat nogle uldrester til fine huer ;-)

Med pels og stjerner...

De 2 af dem er med stjerner og pels ;-)

Med pels og stjerner...

Opskriften på disse huer er fundet lige her og mønsteret kan i finde i bunden af opskriften her, hvis I skulle få lyst ;-)

De 2 andre huer er med samme stjernemønster, men i en lidt mere poset “skater” udgave, som jeg stadig går og kigger lidt på – skal der pompon på, eller skal de være uden!? Der skal nok komme et par billeder af dem når jeg bestemmer mig :-P

Paula poncho…

Paula – vendbar poncho, fra bogen “Mere Feminin Strik” af Lene Holme Samsøe

Paula poncho... Paula poncho...

Den er strikket med dobbelttråd i Mønsk Naturgarn, som jeg købte på marked i sommerferien og jeg har brugt 300g. Den er blevet tykkere end opskriften men det gør bestemt ikke noget ;-)

Paula poncho...

Næste projekt i spanden er en sweater med stjernemønster. Garnet købte jeg igår hos vores lokale garnbutik i Freising så nu er det bare at strikke løs :-P

Uld fra det lokale spinderi…

Da der var regnvejr bestemte vi os for at køre en tur og jeg havde set et sted at der lå et uldspinderi i en af de større nabobyer, så jeg gik på nettet og fandt en forhandler en halv times kørsel herfra, så der kørte vi over. Hold nu op der var meget lækkert garn i vildt mange flotte farver! Jeg var kommet i garn himlen :-)

Uld fra det lokale spinderi...

Jeg beherskede mig dog og købte to slags, en lækker Merinould i antrasit og den blødeste alpaca i mørk grå. Jeg kan næsten ikke vente med at få dem på pindene :-D

Uld fra det lokale spinderi...

Nu ved jeg hvor jeg skal forbi næste år når vi forhåbentlig kommer herned igen og vi fik at vide at næste gang kunne vi skrive til dem i forvejen og få en rundtur på fabrikken, hvilket vi helt sikkert vil benytte os af ;-)

Tæpper i lange baner…

Jeg har en svaghed for tæpper og man kan jo aldrig få for mange hyggetæpper, vel!? :-D

Barnevognstæppet...

Det første tæppe var strikket og til min veninde Tina’s lille pige…

Bølgetæppet...

Næste tæppe var et hæklet bølgetæppe jeg lavede til min søster i julegave…

Bølgetæppe nr 2 er færdig...

Så blev det til et bølgetæppe til mig selv ;-)

Tæpper i lange baner...

Manden ønskede sig et stribet mormortæppe, så frem med nålen og hækle et mormortæppe af bomuldsrester til ham. Det mangler kun en kant og så er det færdigt..

Tæpper i lange baner...

Nu er jeg så gået igang med at omdanne mine uldrester til et hyggetæppe. Da jeg så Annes flotte uldne striber vidste jeg, at jeg måtte igang med et mere tæppe :-D