web analytics

Middagshygge!

Udenfor ser det ud til at trække op til regn – naboen tuller rundt på terrassen med sin datter og kigger på blomsterne – “Jah jah alles ist gut” siger de og går ind igen ;-)

Er der mon regn på vej?

Jeg sidder inde med lidt hygge og arbejder lidt på mit hemmelige projekt, som ikke er så hemmeligt mere, jeg strikker sokker til mandens Ipod, for sådan nogle har han længe ønsket sig :-)

Hygge med mere.

Føj for en start på dagen!

Okay jeg har idag konstateret at jeg skal have et godt lager af pekan nødder & ahorn sirup müsli med fra Danmark næste gang vi skal hjem, for det kan de da ikke finde ud af hernede :-(

Det tørreste stads!

Derudover var der flyttet en gæst ind i mit vasketøj!

Føj for en hest!

Jeg HADER edderkopper! og jeg er sikker på at denne her har gået til styrketræning for den havde bare de tykkeste ben!

Den klammeste!

Nu er vasketøjet hevet ind i stuen og alle døre og vinduer til altanen er lukket! Puha for en klam hest!

Mit vasketøj

Søndagsvækning!

Så skal jeg ellers lige love for at man kan blive vækket tidligt på en søndag, kirken ved siden af startede deres klokkeringning omkring kl 7 og den blev ved i 10-15 min, så videre til næste kirke, klokken ringer og ringer og ringer, så videre til næste kirke og næste kirke og næste kirke osv osv. de er først stoppet nu kl 10.30!

Nabo Kirken

Jeg kan ellers lige fortælle at vores soveværelse ligger ret så tæt på kirketårnet :-)

Regnvejr

Der har regnet, med små ophold siden vi kom hjem fra torvet, så det er ikke meget vi har lavet idag – vi var en tur i Media Markt for at finde en dvd vi kunne se, da vi åbenbart kun har tyske debat programmer at vælge imelllem her :-( Glæden var enorm da vi fik øje på “Desperate Housewives” sæson 4 og med danske undertekster den skyndte vi os at købe så er weekendens underholdning reddet! – lige indtil vi kom hjem og Mads havde pakken den op inden han så at det var 2. del af sæson 4, Argh! så var det afsnit 11-17 og vi står så og mangler afsnit 1-10 af sæson 4 – der er helligdag på mandag så vi kan ikke få fat i de første afsnit før på tirsdag :-(

Mads snakker med Brian

Men heldigvis blev dagen lidt bedre da der kom en samtale fra Brian via Skype, Ih dejligt lige at snakke med ham igen! – Her er Mads ved at vise ham vores Panda via webcam :-)

Hjemmelavede burgere

Til aften har vi fået hjemmelavede burgere ;-)

Bag om Freising

Vi tog idag bagvejen over i byen, så vi kunne tage lidt billeder af de små hyggelige gader bag hovedgaden i Freising.

Vandløb i Freising

Der er rigtig mange små å’er og vandløb i Freising, eller det gælder generelt for Bayern.

Fotohandleren og en lille café

På hjørnet ligge en fotohandler og den gule port på modsatte side er en lille restaurant hvor man bla kan få brunch for 10 euro :-)

Religiøse Figurer

Der er religiøse figurer over det hele i Bayern, og bla Jesus på korset hænger overalt – I Bayern er de katolikker, og det er lidt underligt at stå i kø sammen med nonnerne når de er inde og købe et toastbrød hos den lokale købmand :-)

Freisings gader

Gaden fra den anden ende – der er super hyggeligt i Freising!

Frustrerende!

Dagen er blevet brugt på at rende rundt og køre rundt! Først i banken for at tjekke om vores konto er blevet oprettet, for uden den kan vi ikke noget som helst, vi skal bruge en aktiv konto for at oprette alting, billån, mobiltelefon, vi kan heller ikke overføre penge herned fra vores konto hjemme i Danske Bank, alt hvad vi skal bruge kræver en aktiv konto og papirerne blev sendt afsted i fredags men kontoen er stadig ikke aktiv – Ih hvor er det frustrerende når man ikke kan komme videre :-(

Jeg skal have oprettet en mobil i denne uge for ellers kan vi ikke komme i kontakt med hinanden når Mads starter på arbejde på tirsdag :-(

Derud over kan vi bare ikke finde en nogenlunde fornuftig lejlighed, så nu har vi været ude og kigge på områderne udenfor Freising i en radius af 15 km og vi måtte også opgive at finde noget hvor vi må grille – det er åbenbart ikke det de gør mest hernede, de sidder med deres elektriske grill og ja, så kan man jo ligeså godt bruge sin stegepande :-(

På tur

Vi har rendt rundt hele dagen så det blev til McD til aften, også der vil de være på tværs – de vidste ikke hvad en McFeast var og troede jeg mente en McFish, Nah tror jeg så ikke, stik mig en McChicken istedet :-)

Dovenskaben længe leve!

Håber det går bedre imorgen :-D