Jeg har endelig fundet noget godt til både min iPad og min bærbar :-)
Begge er fundet på Etsy, hos CitySheepStore fra Litauen. De er lavet af filtet merino uld og Crazy Horse læder, som bare er virkelig lækkert :-)
lidt blandet hverdag fra Bayern…
Jeg har endelig fundet noget godt til både min iPad og min bærbar :-)
Begge er fundet på Etsy, hos CitySheepStore fra Litauen. De er lavet af filtet merino uld og Crazy Horse læder, som bare er virkelig lækkert :-)
Der blev spartlet, pudset og malet. Vi fik lavet udtræk til emhætte og pillet fliser ned..
Det brugte vi en lille uge på og blev færdige lige i tid til at de kom med det nye køkken…
Vi havde valgt at betale os fra opsætningen, så i løbet af en dag var køkkenet sat op og vi kunne begynde at hænge lamper op og sætte på plads..
Bordpladen er blevet forlænget med godt 1,5 meter og det er faktisk en del i forhold til før, hvor bordpladen stoppede lige midt på skuffe nr 3 fra skråvæggen :-)
Vi har fået det smukkeste lyse køkken og det eneste der gik galt var bordpladen som blev leveret 31 cm for kort ;-)
Heldigvis kommer de med en ny allerede i næste uge, så alt i alt er det gået fint og næsten problemløst og nu kan jeg nyde mit nye køkken og komme igang med at bage og lave lækkert mad for fuld styrke :-)
Vi har bestilt nyt køkken, som bliver leveret og sat op ugen op til påske..
Alle siger til os at vi har sådan et dejligt køkken og det har vi nok også, hvis altså det virkede efter hensigten :-P
Rummet er ikke helt udnyttet godt nok, synes vi. Køkkenbordpladen kunne være længere og det bliver den. I det nye køkken kommer den til at gå hele vejen ud til væggen i stedet for at stoppe midt på…
Fliserne bliver pillet ned…
Emhætten er sådan en med filter og det eneste den gør, er at suge mados ind og puste det ud i hovedet på dig :-D
Kanten rundt om kogepladerne gør sådan, at hvis man har en stor pande, kan den ikke stå midt på kogepladen, men kommer til at stå i den ene side..
Vinduet kan ikke åbnes, så det kan ikke pudses udvendigt..
Vandhanen bliver bare ved med at være utæt, den kan ikke drejes og den er for lav, så den sidder i vejen når man vasker de store tallerkener, gryder, fade og store skåle af..
Opvaskemaskinen har vi aldrig brugt, så den kommer ud..
Komfuret kører bare lidt sit eget liv… ellers er det et dejligt køkken :-P
Det er vist ikke lige mig der behersker den, især ikke når det kommer til sko :-)
Jeg fik et par virkelig lækre sneakers fra Louis Vuitton af Mads i julegave og jeg elsker dem :-)
Forleden købte jeg et par überlækre espadrilles hos Gucci som matcher mit skønne mobilcover. De bliver så fine til foråret og hele sommeren igennem.
Så to par sko er kommet til og de vil blive passet på og elsket… akkurat som resten af samlingen :-D
Jeg har strikket endnu en islænder, men denne gang er jeg gået udenfor min normale farveskala ;-)
Normalt er jeg til den lidt kolde skala, men jeg øver mig i at få de lidt varmere naturfarver ind i garderoben.
Opskriften er fra bogen “Islandsk Strik” og den er strikket i Alafoss-lopi. Jeg har brugt 540g af grundfarven (9973), 120g af den mørke mønsterfarve (9971) og 90g af den lyse mønsterfarve (9972).
Den bliver så god til kolde skovture, så nu håber jeg vinteren vender tilbage, for vi har haft plusgrader de sidste par dage og det er lidt en kontrast til de -13 vi havde for bare en uges tid siden ;-)
Julegaven til manden fra mig var en weekendtaske fra Kurzzug og jeg synes lige at jeg vil vise jer den ;-)
Kurzzug er et lille to-mandsfirma der ligger i München og taskerne er håndlavede af betræk fra gamle u-bahn sæder ;-)
Taskerne bliver lavet i begrænset antal og er nummererede. Kvaliteten er i top og jeg elsker når der følger en historie med tingene og jeg tror da også jeg bliver nødt til at eje en inden de er udsolgt :-P
Jeg har allerede fundet den perfekte model, der passer perfekt til strikketøj, en god bog og den bærbare når man er på farten ;-)
I december fik jeg en julekalender med te og sikke den har bragt glæde og nydelse, også her ind i det nye år ;-)
Kalenderen er virkelig lækkert udført og det er helt sikkert et must for sådan en som mig, der elsker lækker kvalitet ;-)
Den udvalgte te passer godt til den lækre indpakningen, for den er af høj kvalitet og med god smag. Der er et blandet udvalgt af alle mulige forskellige tesorter og smagsvarianter. Jeg har te til hele året, for i hver låge gemte der sig en lille flaske med te til mindst 5 kopper.
I den sidste låge lå der også et ark med små klistermærker til hver flaske, så nu er der styr på hvilken te der er i flaskerne.