web analytics

Frustrerende!

Dagen er blevet brugt på at rende rundt og køre rundt! Først i banken for at tjekke om vores konto er blevet oprettet, for uden den kan vi ikke noget som helst, vi skal bruge en aktiv konto for at oprette alting, billån, mobiltelefon, vi kan heller ikke overføre penge herned fra vores konto hjemme i Danske Bank, alt hvad vi skal bruge kræver en aktiv konto og papirerne blev sendt afsted i fredags men kontoen er stadig ikke aktiv – Ih hvor er det frustrerende når man ikke kan komme videre :-(

Jeg skal have oprettet en mobil i denne uge for ellers kan vi ikke komme i kontakt med hinanden når Mads starter på arbejde på tirsdag :-(

Derud over kan vi bare ikke finde en nogenlunde fornuftig lejlighed, så nu har vi været ude og kigge på områderne udenfor Freising i en radius af 15 km og vi måtte også opgive at finde noget hvor vi må grille – det er åbenbart ikke det de gør mest hernede, de sidder med deres elektriske grill og ja, så kan man jo ligeså godt bruge sin stegepande :-(

På tur

Vi har rendt rundt hele dagen så det blev til McD til aften, også der vil de være på tværs – de vidste ikke hvad en McFeast var og troede jeg mente en McFish, Nah tror jeg så ikke, stik mig en McChicken istedet :-)

Dovenskaben længe leve!

Håber det går bedre imorgen :-D

Velkommen i familien Mr Cooper!

Idag har vi prøvekørt vores nye familiemedlem :-D

Der prøvekøres!

Fede detaljer!

Flere detaljer!

Den er lidt beskidt!

 

Knapper og dingenoter

Så bliver det vist ikke bedre :-D Vi mangler kun at vores bankkonto skal komme på plads, det skulle den gerne komme imorgen, så der skal der skrives slutseddel og vi regner med at få den ca. 8. juni :-)

På vej hjem svingede vi lige forbi centeret for jeg havde set et par solbriller som jeg gerne ville have, mine de gamle som jeg købte i Bulgarien for 4½ år siden hænger efterhånden kun sammen med en skrue i hver side – så jeg måtte bruge denne måneds lommepenge på nogle nye – jeg fik også lige købt den nye Marc Jacobs duft – Daisy, så nu fik jeg den streget på min ønskeliste :-)

Mine nye solbriller

Vi skulle lige have noget aftensmad med hjem, og det blev til pizza for vi kunne ikke stå for udvalget hos Enrico Rossini – Mmmmm!

Pizza fra Enrico Rossini

Sikke et udvalg og i stedet for en hel pizza kunne man bare blande forskellige stykker, vi valgte spinat med noget stærkt italiensk kød, Quatro/ 4 slags ost, ruccola/bruchetta og skinke med champion – Hold så op de var gode!

Da vi gik ind i centret var der høj sol og 28 grader…

Så kom stormen!

45 min senere da vi kom ud derfra var der mørkt, koldt, torden, regn og hagl! Det går dælme stærkt hernede – Vi kunne kun køre 30-40 km/t på motorvejen pga kraftig regn og hagl.

Lørdagshygger

Vi har fået wraps til aften – Mmm det er en af vores livretter :-)

Der steges

Lidt svært at lave en fornuftig madplan når man ikke engang har en grydeske :-D

Der snittes

Der er heller ikke nogen knive her, kun smøreknive – så det går lidt langsomt med at snitte grønt :-(

Mmmm!

En god omgang oksekød med forårsløg og rød peber.

Wraps

Man kommer hurtigt til at savne alle sine ting, især i køkkenet! Her er der ikke meget at gøre med så man skal være lidt kreativ når man skal lave mad :-)

Dessert

Til dessert er der jordbær og hindbær – måske et lille stykke chokolade til ;-)

God lørdag derude!

Torvedag

Mads startede lige dagen med et chok, gardinet på badeværelset faldt ned mens han var i bad, så der var frit udsyn fra gaden indtil han kunne lukke for metal persiennerne udenfor vinduet :-D

Gardinet faldt ned

Efter morgenmaden gik vi ned til bymidten som ligger lige rundt om hjørnet fra lejligheden.

Freising

Der er flot vejr så der er mange mennesker på gaden.

Torvedag

Der er torvedag på Marienplatz hver onsdag og lørdag.

Torvedag i Freising

Det er alle de lokale bønder der kommer ind til byen med deres produkter.

Frugt og grønt på torvet

Det er noget super lækkert frugt og grønt man kan købe på torvet – der er foruden frugt og grønt også kød, fisk, fjærkræ, æg, brød, blomster, krydderier og meget andet godt :-)

Dagens udbytte

Vi fik købt rugbrød (Ruggen Vollkorn), lidt friske jordbær og hindbær, et kæmpe salathoved, røde pebre, slikærter, agurk og forårsløg til vores taco middag i aften og vi var omkring slagteren efter 6 skiver skinke og 6 skiver kalkunpålæg – og vi har kun brugt 160 kr :-)

Uvejret kom forbi!

Vi har fået Dr. Oetker pizza’er til aften, det var det eneste vi lige kunne finde i en fart da vi handlede igår, en med pasta/basilikum og en vegetar.

Aftensmad

Efter aftensmaden ville vi gå en tur i Freising men vi nåede kun ned på hjørnet så kom regnen!

Freising

Og der blev bare uvejr!

Uvejr over Freising

Der stormede en hel orkan, der kom regn, torden og kæmpe lilla lyn – Det varede i 45 min og så blev der helt vindstille og solen kom frem igen.

Mads med sin weissbier

Mads filmede uvejret på vores nye Sony, nu sidder han og læser det ind mens han nyder en kold Erdinger Weissbier ;-)

Forskelligheder

Mads måtte skære noget af vores forlængerledning for at den kan bruges i de tyske stikkontakter ;-)

Små justeringer

Vi tager lige en let frokost inden vi smutter ud i det gode vejr.

Frokost

Det er noget billigere at handle ind hernede end hjemme i Danmark, feks:

– 10 stk æg fra fritgående høns – 13,33 kr (ca. 30 kr i DK)
– 1 stk Erdinger Weissbier o,5 l – 6,63 kr (ca 20 kr i DK)
– 1 stk Buko Provence smørost – 8,86 kr
– 1 stk frisk ananas – 7,37 kr
– 1 stk vandmelon á 4,2 kg – 24,72 kr
– 6 stk 1,5 l Pepsi Light – 37,15 kr (plus pant) (20,95 kr stk i DK)
– 8 stk Bananer – 17,20 kr (ca. 25 kr i DK)
– 1 stk Dr. Oetker pizza – 18,54 kr (ca. 24 kr i DK)

Der er ingen af de varer vi har købt som var på tilbud, så det er normalprisen vi har skrevet, butikken svarer nogenlunde til en SuperBrugs – der er lidt at spare ;-)