web analytics

Søndagstur med kaffe og kage…

Vejret har været godt i dag så vi besluttede at tage på en lille søndagstur…

Vi startede med at køre mod alperne til “Café Winklstüberl” hvor der var godt fyldt op allerede på p-pladsen…

Vi fandt heldigvis en plads til Mini og vi fandt også en plads indenfor hvor jeg fik et stykke jordbærflødekage og manden fik et stykke nøddekage – er du så færdig de er gode deres kager :-D

Da vi havde nydt vores kage (jeg måtte desværre give op og levne :-() kørte vi videre til “Starnberger See” hvor det allerførste vi mødte var denne slange-fætter der “løb” foran os på stien men hurtigt søgte dækning bag et træ!

Vi elsker at tage turen ned til en af de mange søer her i Bayern, der er bare så fantastisk smukt!

Vandet er fuldstændig klart og man fik helt lyst til en dukkert ;-)

Det var der mange der gjorde…

Vi gik os en lang tur ved søen hvor vi også kom forbi Possenhofen Slot…

Så vidt vi kunne forstå er slottet i dag privatejet og ikke åben for offentligheden…

Der er indrettet grillområder forskellige steder ved søen og vi blev hurtige enige om at vi skulle have køletasken og grillen med herned en dag ;-)

Vi slutter med lidt mere af områdets dyreliv :-) God søndag, allesammen! ;-)

Hjemme igen, der er turbo på…

Tæt på grænsen til Kruså påkørte vi en kat og måtte stoppe op og bakke for at tjekke det sølle kræ men der var desværre ikke noget at gøre den var død så vi ringede til Falck og de ville så komme og hente den :-(

Første optankning kl 04:50, der er lunt og vi skynder os videre ;-)

Kl 09:40 tager vi anden og sidste optankning – da der først blev lyst kom ferietrafikken og køerne ved benzinstanderne – der var 29,5 grader her…

Det første jeg gjorde da vi kom hjem var at tjekke kolonihaven – øv det hele havde åbenbart fået for meget vand så det så noget slukøret ud :-( Tomaten derimod havde overtaget badeværelset! Den er nu blevet trimmet og det hele er kommet ud i solen så må jeg se om det skulle komme lidt igen eller om det er for sent…

Manden fik travlt med at pakke alt hans Weber-grej ud for hans ældste bror med familie var på vej hjem fra ferie i Italien så vi sendte dem en sms at hvis de havde tid kunne de da lige kigge forbi og se hvor vi boede – aftalen blev så at de skulle komme og spise, hold da op der kom turbo på, vi skulle tømme bilen, pakke ud og rydde op, finde på noget til aften til 6 personer og skynde os ud og handle ind ;-)

Menuen blev: 2 stk kyllinger på rotisseriet, kartoffelbåde med tzatziki, blandet salat med mini mozzarella’er og ostetern, flütes med hvidløgs- og Ryå-smør – Hold da op det smagte godt selvom det blev tilrettelagt og tilberedt i en fart :-D

Kermit blev pakket ud og blev straks sat igang – sådan et rotisserie er nu en god invistering :-P

Terrassenmarkt i Burghausen….

Vi kørte til Burghausen i dag til terrassenmarkt….

Der var mange fine ting….

Lædervarer, keramik, og sæbe….

Trævarer og flet….

Der var dog flest smykker….

En lille sang blev det også til ;-)

Meen det var dog ikke det helt store så vi vendte hurtig næsen mod Wolfersdorf igen…..

Jeg kan lige vise jer hvor fin min lille “kolonihave” vokser – her er mine purløg gået amok, tomaten og peperonien gror fint ;-)

Rucola’en vokser derud ad så mon ikke snart den kan komme i salatskålen ;-)

Ammersee Strandmarkt….

Turen gik til Ammersee idag…

Der er så smukt nede ved søerne….

Men der lurede nogle mørke skyer ude over søen….

Når vejret er godt kan man sidde og nyde den skønne udsigt over søen….

På selve markedet var der en masse at kigge på – blomster og urter…

Masser og masser af kurve ;-)

Kaffe-bilen hvis man skulle blive kaffetørstig ;-)

Træfigurer….

Hvis vi havde en have så var det sådan en grill her vi skulle have – tilbehøret hang på en svingarm så man kunne “svinge” sin wok, grillpande eller rist ind over ilden alt efter hvilken man skulle bruge, hold da op den var smart! :-)

Så kom der ellers en byge og vi valgte at vende snuden nordpå igen – da klokken ikke var så meget kunne vi jo lige runde Ingolstadt Village på vejen hjem – det var godt vi gjorde for jeg fandt denne lækre sommer anorak og der var 30% på den i forvejen gode outletpris, så den endte i 600 dkr, det er halv pris! ;-)

Have og boligmarked….

Vi tog på Schloss Hohenkammer til have og boligmarked i dag…

Der var over 100 udstillere på markedet…

De var alle placeret på græsplænerne rundt om slottet….

Der var noget for en hver smag – vi fandt nogle super flotte havemøbler…

Nogle skønne mosaikfade, det flotteste porcelæn, tasker, tørklæder og skønne ting til boligen….

Der var også nok at smage på – en bod med dip, grillsaucer og balsamico, en anden med kaffe, en med konfektkager fra Toscana og masser af ost ;-)

Blomster og planter var der masser af – og flotte vaser, glas og pynt til diverse planter…

Der var fuglehuse og foderstationer til både tykke og tynde fugle ;-)

Manden mente bestemt at hans svigerfar skulle have sådan en hængestol ;-)

Der var giraffer….

og andet godt til haven….

Baumkuchen er en kage som bliver lavet i lag mens den kører rundt på et spyd, når den så bliver skåret igennem kan man se ringene indeni ligesom et træ, deraf navnet “Træ kage”…

Det er lige sådan et drivhus jeg skal bruge til mit salat ;-)

Markedet var placeret sådan at man gik langs voldgraven hele vejen rundt om slottet – vi skal vist herned og spise på deres restaurant med udendørs servering når vejret bliver bedre….

Vi købte lidt friskbagt baumkuche med hjem ;-)

Hjemme i varmen igen kunne vi nyde kagerne til en kop kaffe og noget lækkert toskansk konfekt :-D

Friske fiskedeller….

Jeg fik lige rørt en fiskefars inden vi skulle ud og gå en tur, så kunne den stå i køleskabet til vi kom tilbage…

Det kunne min blender ikke holde til så den begyndte at sige mærkelige lyde og ose ud over det hele – så nu er en ny blender rykket nogle pladser op på ønskelisten ;-)

Vi gik vores rute rundt om Wolfersdorf, Jægersdorf og Billingsdorf – en tur på lidt over 4 km hvor vi møder mange af Wolfersdorfs indbyggere ;-)

Humlen er godt på vej….

Bondemanden var ude og slå græs, hernede er de lidt bagud med maskinerne så det blev samlet op med en greb – manden syntes nu også at bondemanden så lidt træt ud ;-)

Men flot og farverigt er der rundt omkring – ude på den anden side af byen har vi en fårehyrde der går rundt hele dagen, hver dag i hele sommerperioden – ham skal vi vist ud og tage nogle billeder af en dag, for det er ikke så tit man ser en fårehyrde nu om dage….

Hjemme igen fik vi et hurtigt bad og en gulerod så blev der ellers stegt fiskedunser :-D