web analytics

Masser af strik…

Det var et striktillæg med det ene af mine hyggeblade og der var mange fede modeller i…

Masser af opskrifter på trøjer, sjaler, huer og halstørklæder – den sennepsfarvede trøje i ventre hjørne ville jeg da ikke have noget imod at eje ;-)

Eller denne vest og den tager da ikke lang tid at strikke…

Cardi’en her bliver jeg nødt til at strikke for den er jeg da fuldstændig forelsket i – jeg skal bare lige have styr på de tyske opskrifter :-)

Mere på strikfronten, min pakke fra Asos er endelig kommet og trøjerne er bare superfine – denne i khaki, som jeg også fik i sort, er i lækkert tyndt strik med vidde forneden og jeg er sikker på at de bliver nye favoritter ;-)

Den grå cardi er tykkere i strikken, den sidder godt og er lidt længere bagpå end foran og den er jeg sikker på jeg bliver glad for – så det var en succes, de 2 andre cardi’er kunne jeg dog godt have brugt i et nummer mindre, jeg havde fået dem i en 42 og de er lige rigelig i størrelsen, den grå fik jeg i en 40 og den passer fino…

Det kunne godt se ud til at jeg er gået en størrelse ned for de ting jeg fik fra H&M var også lige store nok – de sorte leggins satte jeg snor i livet og den brune strikcardigan kunne jeg også sagtens have brugt et nummer mindre – så det ser ud til at gå den rigtige vej nu for jeg er tit blevet skuffet når jeg har bestilt 42/xl fordi det var lige stramt nok og nu er det for stort :-D

Udenfor står den på regn, rusk og 6 grader – i nat er der vaslet sne så det er spændende om det kommer eller om det bare fortsætter i regn…

Ventetiden er lang…

Der er det flotteste efterårs vejr i dag, solskin og tåge, vi kan lige snige os op over 8 grader – jeg har hørt rygter om sne i Münchenområdet på lørdag! Den første sne er allerede faldet i Bayern så vinteren rykker tættere på ;-)

Jeg sidder og venter på posten som skulle have været her i går med min pakke fra Asos! Øv kom nuuu…

En god nyhed, manden meddelte i nat at han havde fået fat i de 3 neglelakker fra Chanel, den ene, Paradoxal, var en speciel edition og derfor revet væk, men en ekspedient gav ham et tip om en afdeling i et andet center der lige havde fået nye varer hjem og der var den, sat på hylderne kun få timer før – så nu har han fået dem alle 3 og hold da op hvor jeg glæder mig til at se farverne ;-)

Endnu en uge som græsenke….

Manden er sendt afsted til USA hvor han vil befinde sig den næste uges tid..

Jeg har haft morgenhygge med et rundstykke og en god kop the at varme mig på, for udenfor startede dagen med regnvejr og kun 5 grader! Vi kan ikke strække den længere, så nu er der kommet varme på radiatorerne ;-)

Heldigvis ser det ud til at solen kommer frem nu og vi har sneget os op på 7 grader, vi må håbe at den kommer helt frem for der er dælen dytme råt i dag!

Regensburg lopper….

Vi tog til loppemarked i Regensburg i dag…

Der var blå himmel og flot efterårssol….

Man kunne finde mange gode ting, især fede vintage smykker ;-)

Jeg spottede en fed rød taske i noget slangeskindsagtigt mønster, men den fik lov at stå i denne omgang ;-)

Vejret var super og puha vi fik varmen af at gå rundt i solen….

En af de ting der var flest af var billeder af jesus i alle afskygninger :-D

Der var masser af mennesker på pladsen så man kan da sige at arrangørerne har været heldige med vejret – ligesom sidste år….

Jeg fik fundet mine vamsede trøjer frem fra kælderen og har iklædt mig min “Mini” i dagens anledning ;-)

Hjemme igen er der kommet go’ mam under låget – en hamburgerryg roterer rundt derinde og spreder en liflig duft på altanen :-)

Den skønneste efterårsdag…

Der har været solskin og skønt, lunt efterår hernede i dag….

Gæt hvor min dag startede? ;-)

Eftermiddagen blev brugt i Ingolstadt Village, vejret var så skønt at vi kunne sidde ude og nyde en kaffe..

Ups! Jeg fandt en fed slå-om nederdel og med minus 30% kunne man da ikke lade den hænge på bøjlen :oops:

Her ses bagsiden af nederdelen – dobbelt ups! der kom sørme også et tørklæde med hjem – æjj der er altså for mange gode tilbud ude i den outletby! :-)

Udsigt til minusgrader…

Vejrudsigten begynder at vise minusgrader – men det var også ved denne tid sidste år fik vi det første sne! Det ser vi gerne de venter lidt med i år :-)

For en sikkerheds skyld har jeg nu alligevel været i kælderen og grave vinterudstyr frem – jeg mangler bare at lokalisere de vamsede trøjer og vinterstøvlerne, men det må vente for nu skal jeg ind og besøge Louis :-D