Arkiv for september 12th, 2010

sep 12

Kylling med mozarellatomater og coleslaw

Grillen bliver tændt på denne skønne søndag hvor vi har haft 25 grader…

Konen starter i køkkenet med at rive gulerødder til en omgang af Olsens coleslaw…

Derefter bliver der lavet mozarellatomater (på øjemål):

  • 4 stk tomater
  • 1 mozarellabold
  • en lille håndfuld hakkede friske basilikumblade
  • en sjat grillede rød peber (fra glas)
  • 2 fed pressede hvidløg
  • frisk revet parmesan (smag og behag hvor meget)
  • Friskkværnet salt og peber

Toppen skæres af tomaterne og indmaden skrabes ud (den hårde stilk del smides ud) og det røres sammen med basilikumblade, grillede rød peber, hvidløg, parmesan og tilsidst salt og peber, derefter fyldes det tilbage i de udhulede tomater – mozarellabolden skæres igennem på langs og de 2 dele halveres så man har 4 stykker som bruges til låg på tomaterne.

Til sidst blev der lavet kyllinger:

  • 3 stykker kylling med skind
  • en håndfuld hakket frisk basilikum
  • revet parmesan
  • chiliolie

Basilikum og revet parmesan blandes sammen og fyldes under skindet på kyllingestykkerne og de smøres med chiliolie..

Det hele kommer under låg – kyllingen fik 1 t 15 min, tomaterne fik 25 min og vores flütes kom med under låget de sidste 15 min…. Velbekomme 😉

0
kommentarer