Vi har flank steak på grillen, for første gang og det er da en fejl, for hold op det er lækkert kød.
4 minutter på hver side over kullene og så lod vi den hvile i 10 minutter på nogle friske rosmarinkviste inden vi skar den ud.
Kødet har vi haft med hjem fra vores juleferie i Danmark. Vi mødte Lophave Hereford en sommer på tirsdagsmarked i Blokhus, hvor vi købte nogle pølser og de var så gode, at vi måtte op i julen og købe lidt kød med hjem til grillen og ossobucco som vi fik i vinters 🙂
Lophave ligger ved Lønstrup i nordjylland og kvaliteten er i top. Vi ved at de er igang med at lave en fin gårdbutik og er ved at omlægge til Økologi, så er du i området omkring Lønstrup, så kig forbi – I vil ikke blive skuffet, det lover vi jer 🙂
Flank steak’en blev serveret med resten af kartoffelsalaten fra igår…