Det er juleaften og selvfølgelig skal der grilles en dejlig stor and.
I år prøver vi at grille anden i to trin. Først 4 timer ved 110 grader på smokeren. Vi bruger et halvt grillrør med utændte briketter i bunden og ca. 3/4 grillrør tændte briketter i smokeren.
Anden fyldes med 3 appelsiner og skindet gnides med revet appelsinskal og salt. Der kommer også en enkelt håndfuld træflis i smokeren til at starte med.
Den almindelige Weber gøres klar…
Efter 4 timer i smokeren skal anden 1 time i den anden grill for fuld varme. Den er stadigvæk meget “bleg” efter de første 4 timer i smokeren, men det skal nok ændre sig efter den sidste time.
Mmmm, nu dufter hele køkkenet af jul 🙂
Velbekomme!
Nå ja, risalamande skal der jo selvfølgelig også til! Mums!